Udviklingsprojekter

Det kræ­ver nye løs­nin­ger at sik­re en grøn frem­tid for kom­men­de generationer.

Om os > Udviklingsprojekter

Det kræver nye løsninger at sikre en grøn fremtid for kommende generationer

Derfor del­ta­ger vi ofte og ger­ne i diver­se udvik­lings­pro­jek­ter, der kan være med til at udvik­le bed­re og grøn­ne­re løs­nin­ger på de udfor­drin­ger, vi møder. Løsninger, der er med til at sik­re, at vi ikke efter­la­der en reg­ning til fremtiden.

Du kan læse mere om tid­li­ge­re og igang­væ­ren­de udvik­lings­pro­jek­ter herunder.

Skilt Ålykkevej
Den Trojanske Hest

Den Trojanske Hest

Fortidens syn­der er ved at ind­hen­te os i form af pesti­ci­der i grund­van­det. Over 100 vand­bor­in­ger bli­ver årligt luk­ket på grund af fund af pesti­ci­der. Derfor delt­og vi fra 2016 og fire år frem i et udvik­lings­pro­jekt, der så på, om en bio­lo­gisk rens­ning kun­ne være med til at genåb­ne nog­le af dis­se bor­in­ger. Den bio­lo­gi­ske gik ud på at bru­ge de bak­te­ri­er, der natur­ligt er i sand­fil­tre­ne på vand­vær­ker­ne til at fjer­ne pesticiderne.

Projektet star­te­de som et labo­ra­to­ri­e­for­søg, og sene­re blev der lavet et udvi­det for­søg (med kolon­ner) med vand fra Nordre Vandværk her i Herning.

Projektets før­ste fase arbej­de­de med pesti­ci­der­ne Glyphosat og BAM og opnå­e­de gode resul­ta­ter både ved at flyt­te sand, som inde­hol­der bak­te­ri­er, men også ved at ind­sæt­te en ren bak­te­ri­e­kul­tur i en sandkolonne.

I 2021 gik pro­jek­tet ind i anden fase som et MUDP-projekt. I sam­me ombæ­ring blev pro­jek­tet flyt­tet til Hjørring Vandselskab.

Høfde 42

Høfde 42 er gam­melt depo­ni for kemi­fa­brik­ken Cheminova belig­gen­de ved Thyborøn og Harboøre på Vestkysten. Deponering af kemi­ka­lie­af­fald ved Høfde 42 ske­te i 50’erne og 60’erne med til­la­del­se fra sta­ten, som også selv depo­ne­re­de kemi­ka­lie­af­fald på ste­det. Deponiet kal­des en gene­ra­tions­foru­re­nin­gen  og her fin­des sto­re mæng­der af sundhedsfarlige- og mil­jøfrem­me­stof­fer bun­det i sandet.

I for­bin­del­se med oprens­nin­gen udvik­les spe­ci­fik­ke ren­se­tek­no­lo­gi­er, som kan opren­se dis­se stof­fer fra san­det og jord­bun­den. Gennem det­te fyrtårnspro­jekt ønskes det at se mulig­he­der­ne i de nye ren­se­tek­no­lo­gi­er og under­sø­ge om tek­nik­ker­ne kan gøres gavn andre ste­der, her især i vand­sek­to­ren, hvor der er sti­gen­de udfor­drin­ger med mil­jøfrem­me­de stof­fer og krav til rensning.

Vi del­ta­ger i pro­jek­tet som sparringspartner.

Hoefde
Lillelund Engpark FNs verdensmål

Lillelund Engpark

Herning Kommune har omdan­net et grønt områ­de til en natur­rig søpark, der kan opsam­le regn­vand og for­hin­dre sto­re over­svøm­mel­ser. Området lig­ger mel­lem to byde­le og giver mulig­hed for både fril­ufts­liv og motion.

Klimasøen kan rum­me 60.000 m³ vand og redu­ce­rer vand­stan­den i kri­ti­ske vand­løb med op til 30 cm. Lillelund Engpark blev ind­vi­et den 8. juni 2018. Man kan nyde natu­r­om­rå­det ved at føl­ge hjer­testien rundt om søen. Vandet er ikke egnet til at bade i, men ska­ber basis for meget dyreliv.

På listen over de 100 bed­ste kli­ma­løs­nin­ger i Danmark

Lillelund Engpark figu­re­rer i ‘Klima100’, som er en liste over de 100 bed­ste kli­ma­løs­nin­ger i Danmark. Udnævnelsen står Realdania, Sustainia og CONCITO bag.

Projektet koste­de alt i alt fire mil­li­o­ner kro­ner og blev finan­si­e­ret af Herning Vand.

 

Mereff

Biologisk fjer­nel­se af medi­cin­re­ster i spildevandet 

Medicin- og kemi­ka­li­e­re­ster i vores spil­de­vand er ska­de­li­ge for vand­løb og åer. Cirka 96 % af medi­cin­re­ster­ne i vores spil­de­vand stam­mer fra pri­va­te hjem. Kun 4 % kom­mer fra hospi­ta­ler­ne. Vi udskil­ler medi­cin­re­ster­ne, når vi går på toilet­tet hjem­me og sen­der dem vide­re til vores loka­le renseanlæg.

Mereff-projektet

I fæl­leskab med gode sam­ar­bejds­part­ne­re fandt og teste­de vi i pro­jek­tet Mereff (Miljøeffektiv rens­ning af afløb fra ren­se­an­lægs efflu­en­ter) en bio­lo­gisk meto­de til at ren­se spil­de­van­det for gen­stri­di­ge medi­cin­re­ster. Metoden er både øko­no­misk og mil­jø­mæs­sig bæredygtig.

Mereff-projektet blev afslut­tet i efter­å­ret 2020 og viste en reduk­tion i fore­kom­sten af læge­mid­ler i spil­de­van­det med 93%.  Desuden blev ammo­ni­u­mind­hol­det redu­ce­ret mel­lem 78 – 93%.

Du fin­der pro­jek­tets ende­lig rap­port via lin­ket herunder.

Pilotanlæg (venligst Krediter Krüger AS)
struvit herning vand

Struvit

Det star­te­de med en murer­bal­je og et par strømpebukser
Fosfor er et grund­stof, der er essen­ti­elt for alle leven­de cel­ler. Vi bru­ger fos­for til en lang ræk­ke for­skel­li­ge ting – fra gød­ning til vores haver og i land­bru­get til ingre­di­ens i vores føde­va­rer. Efterspørgslen sti­ger, men det gør den glo­ba­le pro­duk­tion af fos­for ikke. Fosfor bli­ver der­for en sta­dig mere knap ressource.

På vores ren­se­an­læg kom­mer fos­for­en ind via spil­de­van­det og må ikke udle­des til vores udløb. Det skal der­for fjer­nes fra spil­de­van­det, men pro­ble­met er, at fos­for­en udfæl­der sig som Struvit, der til­stop­per rør, pum­per og veksler.

I 2013 star­te­de vi der­for i sam­ar­bej­de med gode part­ne­re et pro­jekt, der skul­le udvin­de fos­for­en fra Struvit, og den 10. decem­ber, 2015 kun­ne vi ind­vi Danmarks på davæ­ren­de tids­punkt stør­ste Struvitanlæg.

Anlægget har vist sig ikke at være en helt så god busi­ness case som for­ven­tet, bl.a. for­di det har været svært at afsæt­te slut­pro­duk­tet. Vores Struvitanlæg kører dog sta­dig, og i 2023 blev Struvit god­kendt som gød­ning i øko­lo­gisk jord­brug, hvil­ket giver for­ny­et håb om at kun­ne afsæt­te det.