Om vandforbrug

I Danmark er van­det meget frisk og rent, men vand er en knap ressource.

Viden og Materialer > Vand og forbrug

I Danmark er vandet meget frisk og rent, men vand er en knap ressource

Derfor er det både øko­no­misk og mil­jø­mæs­sigt for­del­ag­tigt at redu­ce­re unød­ven­digt vandforbrug

Hver dan­sker bru­ger i gen­nem­snit 128 liter vand om dagen. Det sva­rer til ca. 48 m³ om året. Det kan umid­del­bart lyde af meget, og det er da også kun en lil­le del, vi drik­ker og bru­ger til mad­lav­ning. Størstedelen af vores dag­li­ge vand­for­brug går til bad, per­son­lig hygiej­ne og toiletskyl.

Figuren viser, hvor­dan vand­for­bru­get typisk for­de­ler sig i en dansk husstand.

  • Bad, personlig hygiejne
    0%
  • Toiletskyl
    0%
  • Tøjvask
    0%
  • Opvask og rengøring
    0%
  • Mad og drikke
    0%
  • Øvrigt
    0%

Vandspild

Vandspild kan ske både fra dine instal­la­tio­ner og fra skjul­te og syn­li­ge rørskader.

Kontroller din installation

Hvis du er i tvivl om du har vand­spild, kan du kon­trol­le­re det på den­ne simp­le måde:

  1. Luk for alle haner m.m.
  2. Sørg for at ingen maski­ner bru­ger vand (vaske­ma­ski­ne, opva­ske­ma­ski­ne m.m.)
  3. Kontroller at din vand­må­ler ikke tæller

Hvis din vand­må­ler IKKE tæl­ler, har du umid­del­bart ikke noget vandspild.

Hvis din vand­må­ler tæl­ler, når alt er sluk­ket, har du højst sand­syn­ligt en utæt­hed eller en læka­ge i din instal­la­tion eller rør. Du bør kon­tak­te dit for­sik­rings­sel­skab, for at fin­de ud af, hvor­dan situ­a­tio­nen skal håndteres.

Værn om vandet

Vil du være med til at pas­se på grund­van­det og der­med vores fæl­les res­sour­ce af drik­ke­vand, så giver vi dig en ræk­ke gode råd her.

For at vær­ne om vores unik­ke drik­ke­vands­res­sour­cer er det nem­lig nød­ven­digt at beskyt­te grund­van­det mod den men­ne­ske­skab­te foru­re­ning, så der er rent drik­ke­vand til de kom­men­de generationer.

Undgå sprøjte­mid­ler i din have og på dine fliser

Haveejeres brug af sprøjte­mid­ler udgør en sti­gen­de trus­sel mod grund­van­det. Derfor råder vi til at und­gå at bru­ge sprøjte­mid­ler (pesti­ci­der) i din have og på dine fliser.

Undgå af spil­de olie og kemi­ka­li­er på jorden

Selv små mæng­der af kemi­ka­li­er siver ned i under­grun­den, og er med til at udgø­re en trus­sel for drikkevandet.

Derfor anbe­fa­ler vi, at
•du aldrig hæl­der dem ud på din grund eller i dit afløb
•du sam­ler dine kemi­ka­ler og afle­ve­rer dem som far­ligt affald

laberatorietest herning vand

Sprøjtemidler

Vi har i Danmark noget af ver­dens bed­ste grundvand.

Vores børn og bør­ne­børn fortje­ner det sam­me rene og kla­re drik­ke­vand, som vi har haft. Vi opfor­drer til, at bru­ge kno­fedt i ste­det for sprøjtemidler.
Der er andet, som foru­re­ner grund­van­det, end sprøjte­mid­ler. Men sprøjte­mid­ler i haven er et områ­de, hvor du selv kan være med til at gøre en for­skel. Og som du kan læse neden­for, drik­ker du jo rester­ne af den gift, du hæl­der ud i din have – om nog­le år.

Fakta om sprøjtemidler
Sprøjtemidler eller bekæm­pel­ses­mid­ler er både bio­ci­der og pesti­ci­der. Bekæmpelsesmidler er desig­net til at bekæm­pe uøn­ske­de, leven­de orga­nis­mer, men nog­le af mid­ler­ne har pro­ble­ma­ti­ske effek­ter på men­ne­skers sund­hed og miljøet.

Biocider bru­ges som træ­be­skyt­tel­ses­mid­ler, rot­te­gift, bund­ma­ling til ski­be og algemidler.
Pesticider bru­ges til at bekæm­pe ukr­udt, insek­ter og svam­pe med i land­brug, gart­ne­ri­er, langs veje og jer­n­ba­ner og i pri­va­te haver.

Sprøjtemidler, der blot skul­le tage livet af ukr­udt, bli­ver skyl­let ned gen­nem jor­den via spræk­ker og rev­ner. Med tiden risi­ke­rer de at ende i grund­van­det, som vi anven­der til drikkevand.

Det øver­ste jord­lag har en natur­lig evne til at ned­bry­de de sprøjte­mid­ler, der i dag anven­des. Nedbrydning fore­går bedst i muld­la­get, hvor der er mas­ser af mikro­or­ga­nis­mer og ilt til ste­de. Nogle sprøjte­mid­ler når at bli­ve helt ned­brudt, andre kun del­vist. Herved dan­nes der såkald­te ned­bryd­nings­pro­duk­ter, som oftest er nye kemi­ske for­bin­del­ser. Disse stof­fer kan nog­le gan­ge være mere gif­ti­ge end de oprin­de­li­ge gift­stof­fer i sprøjte­mid­ler­ne. Anvender du sprøjte­mid­ler på are­a­ler, hvor det øver­ste muld­lag er fjer­net, f.eks. på fli­ser og veja­re­a­ler, kan der være en stør­re risi­ko for, at sprøjte­mid­let ikke når at bli­ve til­stræk­ke­lig nedbrudt.

Hvert år må vand­for­sy­nin­ger luk­ke bor­in­ger på grund af rester af sprøjte­mid­ler, der tid­li­ge­re er anvendt hos pri­va­te. En del af vores vand­bor­in­ger lig­ger i bynæ­re områ­der, der­for er det vig­tigt, at du som have­e­jer også mini­me­rer dit for­brug af sprøjtemidler.

Sprøjtemidler i haven
Der bli­ver brugt en hel del sprøjte­mid­ler i Danmarks ca. én mil­li­on pri­va­te haver – men fak­tisk kan du også bekæm­pe ukr­udt og ska­de­dyr med natu­rens egne mid­ler. Sprøjtemidler vir­ker ikke altid spe­ci­fikt mod ska­de­dyr og ukr­udt, og du kan risi­ke­re at ska­de andre dyr og plan­ter, der gør nyt­te i haven.

Hvis du ger­ne vil ska­be de bed­ste natur­li­ge for­hold, kan du lade dele af haven stå med f.eks. bræn­de­næl­der, som giver fle­re nyttedyr.

vandanalyser herning vand

Overvågning af grundvandet

Miljøministeriet står for den løben­de over­våg­ning af både kva­li­te­ten og mæng­den af grund­vand. I over­våg­nin­gen ind­går også data fra vand­vær­ker­nes bor­ings­kon­trol, som er en kon­trol af råvan­det fra boringerne.

Derudover skal de stats­li­ge mil­jø­cen­tre have afslut­tet en lands­dæk­ken­de grund­vand­s­kort­læg­ning. Kortlægningen udgør det geo­lo­gi­ske og hydro­ge­o­lo­gi­ske grund­lag for plan­læg­ning og ind­sats i områ­der, der har sær­lig betyd­ning for vores drik­ke­vand. Når kort­læg­nin­gen af et områ­de er afslut­tet, skal kom­mu­ner­ne udar­bej­de ind­sats­pla­ner til beskyt­tel­se af drikkevandet.

Forurening

Mange vand­for­sy­nings­bor­in­ger er gen­nem åre­ne ble­vet luk­ket på grund af foru­re­ning med sprøjte­mid­ler. Man taler sæd­van­lig­vis om, at foru­re­ning af grund­van­det sker på tre måder: fla­de­foru­re­ning, punkt­foru­re­ning og linieforurening.

Der fin­des sta­dig en bety­de­lig udbre­del­se af pesti­ci­der i grund­van­det. Særligt de øvre grund­vands­ma­ga­si­ner er præ­get af sprøjte­mid­ler, mens ind­hol­det i det mere dyb­t­lig­gen­de og ældre grund­vand er væsent­ligt mindre.

GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) udfø­rer hver år en lands­dæk­ken­de grund­vandsover­våg­ning kal­det GRUMO. Her ind­sam­les der vand­prø­ver, som under­sø­ges for en lang ræk­ke stof­fer som fx nitrat, pesti­ci­der, klo­rid, arsen, PFAS og andre orga­ni­ske foru­re­nen­de stof­fer. Resultatet af de sene­ste under­sø­gel­ser fin­des på GEUS hjem­mesi­de.

Vandværkerne kon­trol­le­rer jævn­ligt vand­kva­li­te­ten for at sik­re at drik­ke­van­det er i orden. Hvis græn­se­vær­di­er­ne ikke over­hol­des, luk­kes boringen.