Viden om vand

Vand er vitalt for alt liv her på jorden.

Viden og Materialer > Viden om vand

Vandets kredsløb

Der har været vand på jor­den stort set lige så læn­ge, som jor­den har eksi­ste­ret. Det ske­te, da jor­den stød­te sam­men med ispla­ne­ter. Siden atmos­fæ­ren blev skabt for ca. 3,8 mil­li­ar­der år siden, har vi haft dem sam­me mæng­de vand på jor­den. Vandets kredsløb er en kon­stant cyklus, hvor van­det bevæ­ger sig både på over­fla­den og fra lag nede i jor­den, ud mod søer, vand­løb og hav. Derfra for­dam­per noget af det og fal­der igen som regn eller sne. Og så star­ter van­dets bevæ­gel­se ned i jor­den igen. Vandets kredsløb bety­der, at det vand, vi har på jor­den i dag, er det sam­me vand som på dinosau­rer­nes tid.

Tegningen her ved siden af viser en model af van­dets kredsløb i natu­ren. Tallene angi­ver hvor lang tid, vand befin­der sig i de enkel­te stadier.

Vandets Kredsløb Geus

Grundvand

Næsten alt drik­ke­vand, der ind­vin­des i Danmark, stam­mer fra grund­van­det, lige­som de fle­ste søer, fjor­de, vand­løb og åer består af grund­vand. Det er der­for afgø­ren­de for mil­jø­et, at vi pas­ser godt på vores grund­vand og beskyt­ter det mod ude­frakom­men­de påvirkninger.

Grundvandet dan­nes af ned­bør, der siver ned under jor­d­over­fla­den. Inden grund­van­det anven­des til drik­ke­vand pum­pes det op via vand­vær­ket, hvor det iltes og fil­tre­res for sund­heds­ska­de­li­ge stof­fer, så for­bru­ger­ne sik­res rent og friskt drikkevand.

Læs mere om grund­vand på geus.dk

Vandværker og boringer

Spildevand

Spildevand er en fæl­les beteg­nel­se for alt det vand, der udle­des fra hus­stan­de, virk­som­he­der, indu­stri­om­rå­der og ned­bør. Spildevand er der­for sam­men­sat af man­ge for­skel­li­ge stof­fer og mikro­or­ga­nis­mer, der kan foru­re­ne omgivelserne.

Spildevandet ren­ses på rens­nings­an­læg, hvor det gen­nem­går en meka­nisk, bio­lo­gisk og kemisk rens­ning, hvor­ef­ter det kan udle­des i natu­ren uden at for­år­sa­ge ska­de på miljøet.

Regn og klima

Det reg­ner mere og kraf­ti­ge­re i Herning end det gjor­de for bare 40 år siden. Den mere regn, der fal­der i dag og frem­over, vil fal­de i efter­å­ret og vin­te­r­en, hvor for­damp­nin­gen er lil­le. Det bety­der, at kon­se­kven­ser­ne bli­ver mere mærk­ba­re, end hvis den mere regn kom om sommeren.

Om som­me­ren vil vi til gen­gæld ople­ve, at reg­nen ofte­re vil kom­me som kraf­tig regn i form af tor­den­by­ger eller sky­brud. Siden som­me­ren 2018 har Herning haft seks sky­brud, og i juni 2020 hav­de vi oveni­kø­bet et dob­belt skybrud.

Klimaforandringer er synderen
Det er en hel sim­pel grund til, at det reg­ner mere. Den grund hed­der glo­bal opvarm­ning. Flere men­ne­sker på jor­den og mere for­brug bety­der, at vi leder mere og mere CO2 ud i atmos­fæ­ren. CO2’en læg­ger sig som et låg hele vej­en rundt. om jor­den og gør, at jor­dens var­me ikke kan slip­pe væk. Det opvar­mer atmos­fæ­ren og øger mæng­den af vand­damp. Den vand­damp fal­der som regn (eller andet nedbør).

Konsekvenserne
En kon­se­kvens af den øge­de mæng­de ned­bør er, at grund­van­det sti­ger. Det ter­ræn­næ­re grund­vand er i gen­nem­snit ste­get én meter de sene­ste 30 år. Det giver stør­re risi­ko for ind­siv­ning af grund­vand i gam­le og utæt­te klo­ak­ker. Kloakken skal der­for lede mere vand væk, end den oprin­de­lig er desig­net til. Derfor ople­ver fle­re over­svøm­me­de klo­ak­ker, kæl­dre, haver og marker.

Viden om vand