Vi tager løbende prøver og analyserer drikkevandet både ude hos kunderne og på vores tre vandværker. Ifølge loven afhænger antallet af vandprøver af den vandmængde, vi producerede eller distribuerede sidste kalenderår.
Vi tager dog en del flere prøver end påkrævet for at sikre en løbende høj kvalitet.
Det vand, vi leverer til kunderne, skal overholde de kvalitetskrav, som er nævnt i drikkevandsbekendtgørelsen. Kravet skal overholdes for prøverne ved taphanen – dvs. ude ved vores kunder.
Hvis prøverne viser for høje værdier af skadelige stoffer i vandet, får vi straks besked. Sammen med kommunen lægger vi en plan for at løse problemet og informerer vores kunder.
Det vand, der er ramt, bliver lukket af fra resten af forsyningen, indtil vi har fundet og fjernet årsagen. Vores vandforsyning er indrettet, så vi kan lukke for enkelte boringer, værker eller rør, uden at kunderne mister vand.
Her på siden kan du finde resultaterne fra vores prøver, en forklaring på hvad vi analyserer prøverne for samt info om vandets hårdhed og vores miljø- og fødevarepolitik.
Som kunde hos os er der ingen grund til at bekymre sig om PFAS i vores drikkevand. Vi analyserer løbende vandet og skulle det ske, at vi finder PFAS over de tilladte grænser, kan du være helt sikker på, at vi straks tager affære og oplyser dig om det.
Vi har dedikeret en hel side til alt det, du skal vide om PFAS.
Her finder du alle de analyseresultaterne fra de seneste prøver taget på vores vandværker og ude hos kunderne.
Har du brug for ældre analyser, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 9999 2299 eller info@herningvand.dk
Vands totale hårdhed bestemmes af calcium- og magnesiumindholdet. Et stort indhold giver hårdt vand – et lille indhold giver blødt vand.
Du skal blandt andet bruge vandets hårdhedsgrad, når du doserer vaskepulver eller indstiller opvaskemaskinen.
Vandet fra Herning Vands vandværker ligger på en hårdhedsgrad mellem 6 og 10 °dH . Det er således BLØDT TIL MIDDELHÅRDT VAND, vi leverer.
Vi får af og til spørgsmålet, om det kan give en værdi at etablere et privat blødgøringsanlæg eller et vandrensningsanlæg. Vores vand er forholdsvis blødt vand, og derfor giver det set fra vores synspunkt ingen merværdi at etablere et blødgøringsanlæg. Et rensningsanlæg giver heller ikke merværdi, fordi vores vand overholder alle krav i drikkevandsbekendtgørelsen.
Et blødgørings- eller vandrensningsanlæg giver derimod nogle risici, man som kunde ofte ikke er opmærksom på:
Følgende miljø- og fødevaresikkerhedspolitik er gældende for Herning Vand:
Herning Vand er et forsyningsselskab ejet af Herning Kommune.
Vi skal levere rent og velsmagende drikkevand til kunderne, aflede og rense spildevandet, før det føres retur til vandkredsløbet.
Disse opgaver vil vi udføre sikkert i forhold til sundhed og miljø, samt effektivt og konkurrencedygtigt i forhold til økonomi.
Miljø- og fødevaresikkerhedspolitikken er gældende for alle Herning Vands aktiviteter.