Ja, altså ikke til folketinget men til noget næsten lige så vigtigt – dvs. valget, der skal være med til at passe på vores livsvigtige vand. For vores lille kampagne for at få kandidater til at stille op som forbrugervalgte repræsentanter i vores bestyrelser har båret frugt, og der var ”fisk i nettet”, da vi lukkede ned for opstillingsportalen ved midnat fredag.
Hvor mange og hvem, der har lyst til at hjælpe os med at gøre noget meningsfyldt for lokalområdet, naturen og ikke mindst de kommende generationer, må du vente med at få at vide, indtil vi løfter sløret for de opstillede kandidater den 23. februar. Det sker her på websitet samt vores Facebook- og LinkedIn-profiler.
Selve valget løber af stablen online fra den 2. til 15. marts, og indtil da kan du læse mere om, hvordan du stemmer via knappen herunder.