Tømningsordning

Ejer du en ejendom, der ikke er tilsluttet den offentlige kloak, er du forpligtet til at få tømt ejendommens bundfældningstank en gang om året.

Tømning af bundfældningstank

I Herning Kommune kan du vælge at få din tank tømt i en kollektiv tømningsordning. Denne ordning administreres af Herning Vand, men bliver udført af Smedsgaard Agro ApS (tidligere kendt som Thingstrup Maskinstation). Du kan også selv stå for tømningen af din bundfældningstank. Herunder kan du læse om de to muligheder.

Den kollektive tømningsordning af bundfældningstanke

Tømningen varsles ca. to uger inden udførelse. Du bliver varslet via sms og/eller e‑mail. Husk derfor at kontakte Smedsgaard Agro ApS, hvis du får nyt telefonnummer eller ny e‑mail.
Smedsgaard Agro ApS tømmer din tank i den periode, der er varslet. Du behøver ikke være hjemme, men husk at der skal være fri adgang til tanken, og at dækslet skal være lige til at løfte af.
Hvis der ikke er fri adgang til din tank, eller dækslet på tanken vejer over 50kg, opkræver vi et gebyr for forgæves kørsel eller for løft af tungt dæksel.
Tømningsordningen forløber fra marts til oktober, og du kan forvente, at din tank tømmes i cirka samme måned som året forinden.
Hvis du ønsker en ekstra tømning af din bundfældningstank, kan du kontakte Herning Vand (se kontaktinfo herunder). En ekstra tømning gennem os koster kr. 1.375 – dvs. cirka det dobbelte af en planlagt tømning i den kollektive ordning. Alternativt kan du selv kontakte et kloakservicefirma direkte, der foruden tømning af din tank også vil kunne hjælpe med spuling af kloakrør og sivedræn mv.

Hvis du ikke vil deltage i den kollektive tømningsordning

Hvis du ikke ønsker at deltage i den kollektive tømningsordning, kan du vælge en anden entreprenør til at tømme din bundfældningstank.
Du betaler selv entreprenøren for tømningen, men vil stadig skulle betale den statslige spildevandsafgift via Herning Vand.
Entreprenøren skal være godkendt af Herning Vand, og dokumentation for tømningen skal indsendes til Herning Vand senest den 1. december i samme år, som tømningen er udført. Ofte vil det være din entreprenør, der håndterer denne opgave.
Du vil altid kunne skifte tilbage til den kollektive tømningsordning.

Spørgsmål?

Til den kollektive tømningsordning

Har du spørgsmål vedr. den praktiske udførelse af tømningen eller en forgæves kørsel, er du velkommen til at kontakte Smedsgaard Agro ApS.
Smedsgaard Agro ApS har telefontid mandag til torsdag mellem kl. 8 – 16 og fredag mellem kl. 8 – 13.

Til tømning generelt

Har du spørgsmål vedr. afmelding, opkrævning eller ønsker du en ekstra tømning, er du velkommen til at kontakte Herning Vand.
Herning Vand har telefontid mandag til torsdag mellem kl. 9 og 15 og fredag mellem kl. 9 og 12.

Priser

Se hvad det koster at få tømt din bundfældningstank.

Folder

Læs mere mere om tømningsordningen her

Regulativ for tømningsordning

Regulativ for tømning i Herning Kommune

Smedsgaard Agro ApS

Besøg Smedsgaard Agro ApS” Facebookside

Sidste tømning

Klik her for at se, hvornår din bundfældningstank sidst blev tømt