E. coli forekommer i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal. Findes E. coli i drikkevandet, indikerer det en nylig forurening af drikkevandet med tilløb fra kloak, septiktank, mødding, gylletanke o.lign. E. coli kan være ensbetydende med tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier.
Parameteren blev i tidligere bekendtgørelser kaldt “Termotolerante coliforme bakterier”.
Måleenhed: MPN/100ml.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: 0/100ml
Bakterier, der kan findes i andre miljøer end menneskers og dyrs tarmkanal. De kan være til stede i jord og vand. Forekomsten af coliforme bakterier i vand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord, men ikke altid på forurening med sundhedsskadelige bakterier
Måleenhed: MPN/100ml.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: 0/100ml
Kimtal ved 22 °C giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.
De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.
Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21°C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: Max. 200/mL.
E. coli forekommer i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal. Findes E. coli i drikkevandet, indikerer det en nylig forurening af drikkevandet med tilløb fra kloak, septiktank, mødding, gylletanke o.lign. E. coli kan være ensbetydende med tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier.
Parameteren blev i tidligere bekendtgørelser kaldt “Termotolerante coliforme bakterier”.
Måleenhed: MPN/100ml.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: 0/100ml
Bakterier, der kan findes i andre miljøer end menneskers og dyrs tarmkanal. De kan være til stede i jord og vand. Forekomsten af coliforme bakterier i vand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord, men ikke altid på forurening med sundhedsskadelige bakterier
Måleenhed: MPN/100ml.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: 0/100ml
Kimtal ved 22 °C giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.
De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.
Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21°C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: Max. 200/mL.
Kimtal ved 22 °C giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.
De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.
Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21°C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: Max. 200/mL.
Kimtal ved 22 °C giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.
De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.
Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21°C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: Max. 200/mL.
Kimtal ved 22 °C giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.
De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.
Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21°C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: Max. 200/mL.
Kimtal ved 22 °C giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.
De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.
Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21°C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: Max. 200/mL.
Kimtal ved 22 °C giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.
De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.
Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21°C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: Max. 200/mL.
Kimtal ved 22 °C giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.
De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.
Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21°C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: Max. 200/mL.
Kimtal ved 22 °C giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.
De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.
Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21°C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: Max. 200/mL.
Kimtal ved 22 °C giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.
De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.
Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21°C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: Max. 200/mL.
Kimtal ved 22 °C giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.), og som lever af vandets indhold af organisk stof.
De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer.
Det er vigtigt at iagttage pludselige ændringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere målt som Kimtal ved 21°C, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: Max. 200/mL.
Naturligt forekommende grundstof, som er meget giftigt (f. eks. Arsenik) og ophobes i kroppen. Kun Vest/Sønderjylland og Nordsjælland har lavere forekomst af arsen.
I resten af landet er ofte et højere indhold. Arsen udfælder med jern under vandbehandlingen.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: 5 μg/L.
Naturligt forekommende, ofte i koncentrationer som giver kvalitetsmæssige problemer i drikkevandet.
Er bl.a. allergifremkaldende. Er let opløseligt og derfor også en god indikator for andre forureninger med tungmetaller. Udfælder delvist med jern og mangan i vandbehandlingen.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane: 20 μg/L.
Listen omfatter en række pesticider og nedbrydningsprodukter, som det er obligatorisk at kontrollere.
Listen over pesticider og nedbrydningsprodukter opdateres løbende.
Sum af alle pesticider: Max. 0,5 μg/L. Værdien gælder for summen af alle individuelle pesticider, som påvises og kvantificeres under kontrolproceduren.
Kvalitetskrav ved forbrugers taphane for de enkelte stoffer er 0,1 μg/L.
Jævnligt findes nye pesticidrester, som efterfølgende medtages på listen over stoffer, der skal med i kontrollen.
Organiske mikroforureninger omfatter Pesticider, Aromater, Klorholdige opløsningsmidler, PAH-forbindelser, Perfluorerede-forbindelser (PFAS), Olieprodukter og mange flere. Typisk er disse miljøfremmede stoffer, som menneskelig aktivitet har forurenet med.
De fleste parametre måles i μg/L, hvilket svarer til billiontedele (ppb).
Vandkvalitetskrav varierer fra stof til stof, men kan inddeles i tre grupper:
Under 1 μg/L: Stoffer som er kendt stærkt toksiske hhv. ikke er accepteret i drikkevandet (PFAS hhv. pesticider). Kvalitetskravet for de fleste pesticider er 0,1 µg/l pr. stof – og 0,5 µg/l for summen af pesticider.
1 – 10 μg/L: Stoffer med kendt toksicitet, men som er vurderet til ikke at udgøre en risiko ved de angivne kvalitetskrav.
Over 10 μg/L: Stoffer med lavere toksicitet.
Det bemærkes at kvalitetskrav for PFAS netop er skærpet til, at summen af PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS højst må være 2 nanogram pr. liter. PFAS er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Desuden er det svært nedbrydelige og hober sig op i naturen. Der er fundet en række forureninger med PFAS-stoffer fra blandt andet brandslukningsskum, som tidligere i store mængde blev anvendt på brandøvelsespladser.
Kvaliteten af drikkevandet skal overholde Drikkevandsbekendtgørelsen, som fastsætter vandkvalitetskrav i forhold til menneskers sundhed både for de stoffer, der forekommer naturligt i grundvandet og for de stoffer, der er tilført vandet fra menneskelig aktivitet (forureninger).
