Din vandmåler er ikke fan af vintervejr

9. januar 2026

Vinteren viser sig lige nu fra sin flotte side med sne og frost. Samtidig lover vejrudsigten meget lave temperaturer i weekenden – helt ned omkring kummefryserniveau.

Når det bliver så koldt, er der øget risiko for, at din vandmåler kan tage skade af frost. En frostsprængt vandmåler kan føre til vandskader på boligen og inventar – og det kan også blive en dyr affære.

Derfor opfordrer vi dig til at:

  • Tjekke din vandmåler
  • Sikre, at den er godt beskyttet mod kulde og træk
  • Kontakte en VVS-installatør, hvis du er i tvivl eller ikke selv kan finde en løsning

Lidt ekstra opmærksomhed nu kan spare dig for både skader og bekymringer – så du kan nyde vintervejret uden problemer.