For elever i 7 – 10 klasse samt gymnasier
Tag dine elever med på en spændende og lærerig rundtur på Herning Renseanlæg beliggende på Ålykkevej 5. Her får I historien om, hvordan vi styrer vandets vej fra kloak til å med miljøet for øje, så vi ikke efterlader en regning til vores børn og børnebørn.
Besøget på Herning Renseanlæg er et supplerende tilbud til undervisningen i naturfagene i 7. – 9. klasse og på gymnasier. Vi forestiller os, at det passer godt med et forløb om vandets kredsløb, men som underviser kan du planlægge besøget, så det giver mening for lige netop din klasse.
Af hensyn til sikkerheden er det ikke længere muligt at færdes alene på anlægget. Besøget foregår derfor som en guidet rundvisning, hvor en medarbejder fra Herning Vand viser jer rundt og formidler undervejs. Rundvisningen varer typisk 1-2 timer og giver eleverne mulighed for at opleve de teknologiske og naturfaglige processer bag spildevandsrensning.
Vores lærermateriale beskriver vandets vej fra kloak til å. For at få mest muligt ud af jeres besøg anbefaler vi, at I gennemgår materialet inden jeres besøg.
Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at sende en e‑mail til
skolebesog@herningvand.dk
Materialet beskriver vandets vej fra kloak til å og hjælper dig med at forklare eleverne, hvad der sker på renseanlægget.
Vi stiller få men vigtige krav til et besøg på renseanlægget. Husk at læse dem igennem på forhånd.
Find videoer, inspiration til forsøg og meget mere du kan bruge i din undervisning.
Denne lille animerede film viser, hvordan et rensningsanlæg virker.
Download vores oversigt over Herning Renseanlæg som PDF og print til turen.
Det er muligt at komme på rundvisning på renseanlægget mandag til torsdag mellem kl. 08:00 og 14:00. Book din tid herunder ved at vælge den ønskede dato og tidspunkt samt udfylde kontaktoplysningerne. Du får hurtigst muligt herefter en bekræftelse via mail.
Husk at læse vores retningslinjer og efterfølgende sende en mail til skolebesog@herningvand.dk, hvor du bekræfter at have læst dem.