1771657200
1771657200
1771657200
1771570800
1788069600

Vi opdeler kloakken i regn- og spildevand

Alt hvad du skal vide om vores graveprojekt på Godthåbsvej, Fanøvej, Rømøvej og Manøvej i Herning.

Vi renoverer og fremtidssikrer kloakken

Fra november 2024 til november 2026 arbejder Herning Vand i dit område. 

Vi skal renovere og forbedre kloaksystemet – en såkaldt kloakseparering – så regnvand og spildevand bliver ledt hver for sig. Det hjælper med at forebygge oversvømmelser, mindske rotteproblemer, forhindre indsivning af grundvand og dermed få mindre vand på renseanlæggene og i sidste ende beskytte vores vandmiljøer. 

I videoen herunder fortæller vi, hvorfor det er en rigtig god ide, at både vi og du separerer kloakken. 

Kan man stadig komme frem?

Når vi graver i vejene, bliver de selvsagt lukket for biler, men du kan sagtens gå på mindst et af fortovene. 

Hvad betyder det for dig som boligejer?

I det infobrev, du modtog i 2024, fortæller vi om, hvad det betyder for dig som boligejer, at vi kloakseparerer i vejen.

Når vi er færdige med arbejdet i vejen, får alle berørte ejendomme et varsel om, at regnvand og spildevand skal separeres på egen grund – hvis det ikke allerede er gjort. Der er ca. et års frist, og vi regner med, at deadline bliver i slutningen af 2027. Den præcise dato står i det brev om påbud, som Herning Kommune sender, når projektet er afsluttet.

Sådan informerer vi under projektet
På siden her vil du under hele projektet finde en masse information om tidsplaner, kontaktpersoner osv. Vi benytter også vores gratis SMS-service til at sende relevant information ud, når vi eksempelvis lukker for indkørslen til ejendomme. Du kan tilmelde dig vores SMS-service på nedenstående link. 

Har du spørgsmål?
Så finder du kontaktinformationer på projektets parter længere nede på siden. Du er også altid velkommen til at ringe til vores kundeservice:

Oversigtskort for graveprojektet på Godthåbsvej mm.

Kontaktpersoner

Matias Toft
Projektleder, Herning Vand
Tlf. 2677 2216
Email: mto@herningvand.dk

Børge Nielsen
Projektleder, Herning Kommune
Mobil: 2067 4238
Email: vtbbn@herning.dk

Bjarne Korsdal
Projektleder, Vestjysk Kloak og Anlæg
Mobil: 2834 0217

Tidsplan

Tidsplan for projektet (med forbehold for løbende ændringer)

Status februar 2026: Projektet er cirka 1½ mdr. forsinket.

Gul streg
15/10 2024 – 31/3 2025 

Rød streg
1/4 2025 – 31/8 2025 

Grøn streg
1/9 2025 – 31/3 2026 

Blå streg
1/4 2026 – 31/7 2026 

Lilla streg
1/8 2026 – 31/10 2026 

Bassinarbejde
Udskudt til 2028

 

Aftaleerklæring

Udfyld aftaleerklæring online ved at klikke på linket herunder.

Tilmeld SMS service

Få en SMS, når der er nyt om projektet, eks. når vi er nødt til at spærre en vej af.

Præsentation fra infomøde

Vi afholdte den 26. september, 2024 et informationsmøde om projektet. Du finder præsentationen fra mødet her.