Der er mange måder at tilbringe en lørdag på. Den her kan du vende tilbage til om 20 år og sige: »Det træ plantede jeg.« 🌳
Den 7. november kan du og familien nemlig være med til at plante skov i Løvbakkerne – og give vores grundvand lidt ekstra kærlighed.
Hos Herning Vand har vi en svaghed for det vand, der gemmer sig under fødderne på os. Derfor håber vi, at du vil hjælpe med at passe på det. Ét træ ad gangen.
Vi mødes dér, hvor vi bygger vores nye vandværk. Og vi har gode venner med:
Klimaskovfonden hjælper os med at få træerne i jorden.
DanskHåndbold sørger for boldsjov til små og store.
Herning Kommunes naturvejleder tager børnene med på opdagelse.
Vi stiller op med vandviden og svar på det, du altid har undret dig over.
Der er også varm bålmad til alle tilmeldte. Man skal jo have noget at vokse af – det gælder også skovens hjælpere.
Tag én under armen, som du gerne vil dele en eftermiddag og et fremtidigt »kan du huske?« med.
📅 Lørdag den 7. november kl. 14.00–16.00
📍 Løvbakkerne (kig efter skiltningen)
Vi glæder os til at se dig – også selvom du plejer at slå potteplanterne ihjel 😉