1773903600
1773903600
1773903600
1788069600

Nye medarbejderrepræsentanter fuldender bestyrelserne

19. marts 2026

Vi har skrevet meget om vores forbrugervalg den seneste tid. Men sideløbende har vi også gennemført endnu et vigtigt valg – nemlig valget af de to medarbejderrepræsentanter, der de næste fire år skal sidde i vores bestyrelser.

Seks kollegaer stillede op til valget, og nu er stemmeboksen lukket.

71 medarbejdere afgav deres stemme, og resultatet betyder, at vi kan byde Lasse Dinesen og Anders Tisgaard Mortensen velkommen i bestyrelsen.

De to medarbejderrepræsentanter tiltræder sammen med de forbrugervalgte og byrådsudpegede medlemmer i forbindelse med generalforsamlingen i maj. Dermed er bestyrelsen fuldtallig og klar til de kommende fire års arbejde for vores fælles vand.

Medarbejderrepræsentanterne spiller en vigtig rolle i bestyrelsesarbejdet ved at bringe erfaringer og perspektiver fra hverdagen i organisationen med ind i bestyrelseslokalet. Sammen med den øvrige bestyrelse skal de være med til at styrke arbejdet for en stabil og bæredygtig vandforsyning til vores kunder og lokalsamfund.

Vi ønsker Lasse og Anders stort tillykke med valget og ser frem til samarbejdet.

Tak til alle medarbejdere, der deltog i afstemningen – og ikke mindst til de kollegaer, der stillede op.