Midt i folketingsvalg, meningsmålinger og politiske debatter druknede valget om vandets stemmer måske lidt i strømmen af politiske nyheder.
Men nu er stemmerne talt op, og kunderne har valgt, hvem der de næste fire år skal repræsentere forbrugerne i vores bestyrelser.
Det blev Anne Trier Kvist og Peter Nowack, der med henholdsvis 134 og 129 stemmer fik flest og tiltræder som forbrugerrepræsentanter i forbindelse med vores generalforsamling i maj. De bliver derfor vores kunders stemme og får plads ved bordet, når der skal træffes beslutninger om vores fælles vand.
Stort tillykke med valget – vi glæder os til samarbejdet.
Tak til kandidaterne – og til kunderne
I alt stillede 11 kandidater op til valget. Det vil vi gerne sige en stor tak for. Det kræver både engagement og lyst til at bruge lidt af sin tid på noget, der kommer os alle sammen til gode – nemlig vores fælles vand.
Samtidig vil vi også gerne sende en tak til de 806 kunder, der tog sig tid til at stemme. Direktør i Herning Vand, Jakob Juhl, siger:
– ”Vi er rigtig glade for den interesse, der har været omkring valget. Tak til alle kandidater for at stille op – og til kunderne for at bruge deres stemme. Det er vigtigt for os, at forbrugernes perspektiv er med, når vi træffer beslutninger om vores fælles vand”.
Sådan fordelte stemmerne sig
I alt blev der afgivet 806 stemmer ved årets forbrugervalg. Fordelingen blev:
- Anne Trier Kvist – 134 stemmer (forbrugervalgt)
- Peter Nowack – 129 stemmer (forbrugervalgt)
- Tine Stallkneckt Ottesen – 112 stemmer (1. suppleant)
- Preben Tang Andersen – 92 stemmer (2. suppleant)
- Kamilla Sønderup – 71 stemmer
- Kenneth Storm Jessen – 66 stemmer
- Egon Nykjær – 58 stemmer
- Marco Samuel Moesby Tinggaard – 44 stemmer
- Annemette Fuglsang – 43 stemmer
- Niels Peter Baadsgaard – 33 stemmer
- Michael Brandt – 24 stemmer
Vores nye bestyrelser
Med valget af Anne og Peter er vores nye bestyrelser nu næsten fuldtallige og ser således ud:
Herning Vand Holding A/S
Formand: Jens-Bernhard Knudsen (medlem af Byrådet)
Næstformand: Gorm Hoff Lauridsen (medlem af Byrådet)
Bestyrelsesmedlem: Karlo Brondbjerg (medlem af Byrådet)
Bestyrelsesmedlem: Johannes Østergaard (udpeget af Byrådet)
Medarbejderrepræsentant: Offentliggøres den 19. marts
Medarbejderrepræsentant: Offentliggøres den 19. marts
Herning Rens A/S og Herning Vand A/S
Formand: Jens-Bernhard Knudsen (medlem af Byrådet)
Næstformand: Gorm Hoff Lauridsen (medlem af Byrådet)
Bestyrelsesmedlem: Karlo Brondbjerg (medlem af Byrådet)
Bestyrelsesmedlem: Johannes Østergaard (udpeget af Byrådet)
Forbrugervalgt bestyrelsesmedlem: Anne Trier Kvist
Forbrugervalgt bestyrelsesmedlem: Peter Nowack