Vi søger ny administrerende direktør

20. august 2025
ålykkevej 5 herning vand

Nu kan du blive direktør for en veldrevet, mangfoldig forsyningsvirksomhed med en bred vifte af samfundskritiske og vigtige opgaver.

Rent vand og rensning af spildevand er kerneydelserne i Herning Vand. Den grønne omstilling, bæredygtighed og en effektiv ressourceudnyttelse er dagsordensat og bliver markante fokuspunkter i de kommende års udviklingsarbejde. Her er en sikker daglig drift og forsyningssikkerhed for borgere, institutioner og virksomheder er altafgørende. Den gode service for kunderne er pejlemærke for alt det, organisationen bidrager med hver dag.

Du bliver direktør for ca. 70 dygtige og kompetente ledere og medarbejdere, der på hver sin vis byder ind i den vigtige opgave, og som hver dag arbejder for kommunens mange borgere, hjem og virksomheder.

Du får ansvaret for hele organisationens drift og udvikling og for at eksekvere på de besluttede strategier. Du skal gå proaktivt ind i et tillidsfuldt og velfungerende samarbejde med bestyrelsen og i et tæt samarbejde med Herning Kommune, som ejer virksomheden. Du skal gennem kompetent ledelse sikre tydelig retning og skal sammen med den samlede ledelse understøtte en fortsat god trivsel for alle medarbejdere og ledere i organisationen.

Du skal gå i front og initiere et stærkt og godt samarbejde med alle de eksterne samarbejdspartnere og skal byde aktivt ind i de relevante netværk og arbejdsgrupper, der eksisterer lokalt i kommunen og på den nationale bane.

Du kommer med en relevant uddannelse, med stor ledelsesmæssig ballast, indsigt i eller erfaring med ledelse i en forsyningsvirksomhed og med en evne til at navigere i et felt, hvor interesserne og forventningerne er mange og ofte modsatrettede. Faglig viden og erfaring fra vandsektoren vil være en fordel, men ikke en forudsætning.

Du vil den grønne omstilling og går naturligt forrest med stærke ambitioner på samfundets vegne – og du formår at omsætte dem til daglig praksis i organisationen.

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål?

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere i job- og personprofilen, som du finder her. Hvis du derudover har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Bruno Hansen på tlf. 2637 6452 eller chefkonsulent i Genitor Jeppe Ostersen på tlf. 5161 7921 eller jeos@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 12. september 2025.