Jul, nytår og lidt lavere tryk på de interne haner

19. december 2025

Julen nærmer sig, og ligesom resten af landet betyder det også hos Herning Vand, at vi har knap så meget tryk på de interne haner. Derfor har vi justerede åbningstiderne i forbindelse med jul og nytår, så vores medarbejdere også kan få ladet batterierne op og få styr på både gavebånd og risengrød.

Kundeservice lukker midlertidig helt for vandet

Vores kundeservice går på en velfortjent juleferie mandag den 22. december kl. 15 og møder ind igen fredag den 2. januar (kl. 09.00). Det betyder, at telefonerne er lukkede i ovenstående periode, ligesom vi heller ikke svarer på mails.

Vandet i din hane løber som det skal, men skulle der opstå problemer..

Ja, så bare helt rolig. Vores gode vagtfolk er naturligvis stadig på arbejde og kan træffes, hvis du løber ind i et akut problem med enten det rene eller beskidte vand. Ring til vores hovednummer 9999 2299 – så bliver du automatisk stillet om til vagten. Vi skulle jo nødigt have, at der går en prop i julefreden.

Glædelig jul og tak for 2025

Vi vil samtidig sige en stor tak året, der snart er gået. Tak for tilliden, dialogen og for at være med til at sikre, at vandet løber, som det skal – og at spildevandet ender de rigtige steder. Det sætter vi stor pris på.

Vi ønsker alle vores kunder og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.