Alt hvad du skal vide om vores graveprojekt på Skåphusvej, Ilsgårdvej, Sønderskovvej, Østerskovvej, Granskovvej og Ikastvej i Ilskov.
Fra august 2024 og cirka to år frem arbejder Herning Vand i dit område.
Vi skal renovere og forbedre kloaksystemet – en såkaldt kloakseparering – så regnvand og spildevand bliver ledt hver for sig. Det hjælper med at forebygge oversvømmelser, mindske rotteproblemer, forhindre indsivning af grundvand og dermed få mindre vand på renseanlæggene og i sidste ende beskytte vores vandmiljøer.
I videoen herunder fortæller vi, hvorfor det er en rigtig god ide, at både vi og du separerer kloakken.
🚶♂️ Kan man stadig komme frem?
Når vi graver i vejene, bliver de selvsagt lukket for biler, men du kan sagtens gå på mindst et af fortovene.
🏡 Hvad betyder det for dig som boligejer?
I det infobrev, du modtog i juni, fortæller vi om, hvad det betyder for dig som boligejer, at vi kloakseparerer i vejen.
Når vi er færdige med arbejdet i vejen, får alle berørte ejendomme et varsel om, at regnvand og spildevand skal separeres på egen grund – hvis det ikke allerede er gjort. Der er ca. et års frist, og vi regner med, at deadline bliver i slutningen af 2027. Den præcise dato står i det brev om påbud, som Herning Kommune sender, når projektet er afsluttet.
💡 Sådan informerer vi under projektet
På siden her vil du under hele projektet finde en masse information om tidsplaner, kontaktpersoner osv. Vi benytter også vores gratis SMS-service til at sende relevant information ud, når vi eksempelvis lukker for indkørslen til ejendomme. Du kan tilmelde dig vores SMS-service på nedenstående link.
Har du spørgsmål?
Så finder du kontaktinformationer på projektets parter længere nede på siden. Du er også altid velkommen til at ringe til vores kundeservice:
Bjarne Kristensen
Herning Vand
Tlf.: 3061 3181
Email: bkr@herningvand.dk
Trine Fisker og Sisse Redeker
Herning Kommune
Tlf.: 9628 2828
Email: spildevand@herning.dk
Herning Kommune
Digital adgang til byggesagsarkivet på https://public.filarkiv.dk/657/
Tlf.: 9628 8015
Email: byggsag@herning.dk
Karsten Madsen
Projektleder, Feldborg Entreprenørforretning
Tlf. 6016 0530
Tidsplan for projektet (med forbehold for løbende ændringer)
Grønne veje på kortet ovenfor
Fra nu og til 15/9-25 gør vi fortove og belægninger på sidegaderne til Skåphusvej færdige. Samtidig laver vi kloak og belægninger på Sønderskovvej færdige.
Gule veje på kortet ovenfor
Her starter vi 2. etape op omkring den 15/9-25. Vi starter ved sydenden af Østerskovvej og så arbejder vi os nordpå.
Røde veje på kortet ovenfor
Omkring 15/3-26 forventer vi at ramme ved Østerskovvej 30. Når vi kommer til Granskovvej, fortsætter vi ind ad denne og forventer at være færdige her til sommerferien 2026.
Blå veje på kortet ovenfor
Efter sommerferien 2026 tager vi hul på Ikastvej som den sidste del af projektet.
Vi forventer at være færdige i Ilskov by 30/9 2026.
Herefter skal vi grave et stort regnvandsbassin syd for Ilskov ved det gamle renseanlæg. Det kommer dog ikke til at berører dig, der bor i Ilskov by. Efter de foreløbige planer foregår dette arbejde i vinteren 2026 – 27.
Udfyld aftaleerklæring online ved at klikke på linket herunder.
Få en SMS, når der er nyt om projektet, eks. når vi er nødt til at spærre en vej af.