Etisk kodeks

Hos Herning Vand stræber vi efter at opretholde et højt etisk niveau i alt, hvad vi gør. Dette adfærdskodeks gælder for alle vores medarbejdere og fungerer også som en vejledning for vores samarbejdspartnere.

Har din grønne idé brug for en sponsor?

I Herning Vand vil vi gerne understøtte og samarbejde med lokale kræfter og ildsjæle i arbejdet for at gøre en forskel for miljøet. Derfor har vi valgt at yde lokal støtte til projekter, der understøtter den bæredygtige udvikling og omhandler et eller flere af vores kerneområder drikkevand og spildevand.

Det er således vores ambition at indgå sponsoraftaler for at øge kendskabet til og synligheden af vores arbejdsområder blandt vores kunder.

Kriterier

Prioritering

Vi prioriterer aktiviteter, der styrker bevidstheden om den grønne dagsorden, og som fremmer:

  • Ansvarligt forbrug og adfærd. Vi prioriterer samtidig, at der er elementer af læring og mulighed for adfærdsændring i  aktiviteten/projektet, der søges om støtte til.

Herning Vand støtter ikke drift af kommercielle virksomheder eller projekter, hvis formål er at tjene penge. Derimod støtter vi non-profit foreninger og initiativtagere med miljøet og den bæredygtige udvikling som formål.

Levedygtighed

Aktivitetens/projektets metoder, læring og effekt skal lægges åbent frem til gavn for andre.

Herning Vand skal have tilbagemeldinger omkring projekterne, så læringen og resultater kan deles. Dermed skaber vi levedygtighed af gode idéer og initiativer til gavn for miljøet og den bæredygtige udvikling.

Samarbejde – win-win for miljøet

Vi ser vores sponsorstøtte som et samarbejde, hvor begge parter får det optimale ud af forholdet. Vi prioriterer læring, mulighed for  adfærdsændring samt den bæredygtige udvikling. Derfor vil vi også  gerne tilbyde, at Herning Vands formidler deltager i en del af arrangementet, ganske gratis. Det kan f.eks. være med en forklaring  om vandets vej fra undergrunden til vandhanen.

Synlighed

Vi ser vores sponsorstøtte som et samarbejde, hvor begge parter får det optimale ud af forholdet. Vi prioriterer læring, mulighed for  adfærdsændring samt den bæredygtige udvikling. Derfor vil vi også  gerne tilbyde, at Herning Vands formidler deltager i en del af arrangementet, ganske gratis. Det kan f.eks. være med en forklaring  om vandets vej fra undergrunden til vandhanen.

Vi støtter for eksempel

Styrker den grønne dagsorden

Aktiviteter/projekter, som styrker bevidstheden om den grønne dagsorden, og som fremmer hverdagsaktivisme og ansvarligt forbrug og adfærd

Fra Idé til Bæredygtig Virkelighed

Aktiviteter/projekter, som fremmer bæredygtige værdier og skaber grøn innovation og handlekraft

Samarbejde for en Bæredygtig Fremtid

Samarbejde og vidensdeling, som motiverer og understøtter de grønne verdensmål samt grønne forandringsagenter

Ansøgning

Sponsorstøtten søges via ansøgningsformularen, som du finder nederst på denne side.

Ansøgningsfrist

To gange årligt uddeles puljen på i alt 25.000 kr.

Ansøgningsfristerne er 15. februar og 15. oktober.

Det er tilladt at søge sponsorstøtte flere gange til samme projekt/initiativ, blot det opfylder vores kriterier for støtten.

Hvis vi  modtager flere ansøgninger, fordeler vi midlerne, så flest muligt får glæde af dem og efter vores prioriteringer.

Politikken er godkendt af Herning Vands bestyrelser den 12. marts, 2025.

Ansøgning om sponsorstøtte