Kommunikationspolitik

Herning Vand – en åben, lyttende og kommunikerende virksomhed.

Herning Vand – en åben, lyttende og kommunikerende virksomhed

Overskriften her omfavner vores grundlæggende holdning til kommunikation både internt og eksternt i Herning Vand. Em holdning, der er udtrykt klart og tydeligt i vores Strategi 2025:

“Vi skal som virksomhed arbejde målrettet og struktureret på at indfri forventningerne fra kunder, ejer og regulerende myndigheder. Vi skal fortælle om de resultater, vi opnår, også når vi ikke når helt i mål. Vi ønsker at være en kommunikerende og transparent virksomhed, der involverer vores interessenter. Vi tager ansvar for, at børn i alle aldre lærer om vigtigheden af, at vi passer på vores grundvand og vandmiljøer. Det ser vi som en integreret del af vores forretning og som en vigtig samfundsopgave.”

For at understøtte den strategiske retning og sikre, at vi realiserer strategiens mål, har vi lavet denne kommunikationspolitik. En politik, der desuden skal skabe klarhed, retning og ensartethed i vores
kommunikation både internt og eksternt.

Hvorfor skal vi være åbne, lyttende og kommunikerende?

Vi tager ansvar for, at du som kunde trygt kan drikke vand direkte fra hanen, og have tillid til, at vi håndterer spilde- og regnvand på en måde, som mindsker belastningen af vores vandmiljøer. Vi medvirker til at finde løsninger, som reducerer de negative effekter af  klimaforandringer.

Opgaver vi ikke kan udføre, hvis ikke vi har et tæt og tillidsfuldt forhold til dig som kunde, samarbejdspartner, leverandør og ejer. Derfor vil vi dialogen og involveringen med vores omverden, fordi vi ved at tale med dig, høre dine input og synspunkter og involvere dig i vores arbejde får skabt en tættere relation. Jo mere hørt og set, jo mere velvilje til at engagere sig.

Og vi har brug for dit  engagement og din hjælp til ikke kun at finde løsninger men også føre dem ud i livet. Vi vil med hjælp fra kommunikation væk fra et os og dig og i stedet sammen med dig skabe et os.

Du som kunde, samarbejdspartner, leverandør eller ejer skal kende os. Du skal vide, hvem vi er, hvad vi laver (også når vi laver noget mindre godt), hvad der foregår bag lågerne på vores vandværker og renseanlæg osv.

Jo mere du kender os, jo større tillid har du til os. Og tillid er alfa og omega, fordi vi vores arbejde berører alle. Derfor skal du kende os på både godt og ondt, så du ved, du kan stole på os – også i en krisesituation.

Hvordan kommunikerer vi?

Vores kommunikation tager altid udgangspunkt i et ude-fra-og-ind perspektiv. Hvad er det, du som kunde finder interessant? Hvad vil du som leverandør gerne vide? Hvad er vigtig for dig som  samarbejdspartner? Det er de budskaber, historier, svar og informationer, vi skal kommunikere ud.

Vores kommunikation skal leve op til følgende krav:

Vi er troværdige

  • Vi taler sandt og forholder os til fakta.
  • Vi fortæller både, når det går godt, og når det går knap så godt.
  • Vi formulerer os i et sprog du forstår og uden brug af fagtermer og indforstået snak.

Vi er engagerede

  • Du skal mærke, at vi er begejstrede for vores arbejde.
  • Du skal mærke, at vi har forståelse og empati for din situation.
  • Du skal kunne mærke, at vi har oprigtig lyst og vilje til hjælpe dig (naturligvis med respekt for de grænser, som lovgivning osv. sætter for os), og at vi er villige til ”at gå den ekstra mil”.

Vi siger vores mening

  • Du skal mærke, at vi er begejstrede for vores arbejde.
  • Du skal mærke, at vi har forståelse og empati for din situation.
  • Du skal kunne mærke, at vi har oprigtig lyst og vilje til hjælpe dig (naturligvis med respekt for de grænser, som lovgivning osv. sætter for os), og at vi er villige til ”at gå den ekstra mil”.

Fokuspunkter i den kommende strategiperiode

Med udgangspunkt i Herning Vand 2025 strategi og det strategiske projekt ”Involvering og formidling til interessenter” har vi udvalgt nedenstående fokusområder indenfor kommunikation i den kommende strategiperiode:

Anlægskommunikation

Vi gennemgår hele processen ved vores anlægsprojekter set i forhold til kommunikation. Hvornår og hvordan skal vi kommunikere igennem hele processen, for at du som kunde føler dig informeret tilstrækkeligt?

Læring og involvering

Vi tager ansvar for, at børn i alle aldre lærer om vigtigheden af, at vi passer på vores grundvand og vandmiljøer blandt via læringsmiljøer i forbindelse med Løvbakkernes vandværk og rundvisninger på vores renseanlæg.

Strategi/ESG

De bæredygtige tiltag, der er forankret i vores virksomhedsstrategi, skal ud at leve. De skal gøres konkrete, målbare og relaterbare, og der skal løbende opdateres på dem, så du som modtager ved, hvad du kan forvente af os, og om vi lever op til det lovede.

Intern kommunikation

Vi har fokus på, at vi også internt får kommunikeret rettidigt på en god og hensigtsmæssig måde, så alle kollegaer føler sig informeret og inddraget i virksomhedens dagligdag.

Image/brand

Vi styrker fortællingen om Herning Vand som en troværdig leverandør og samarbejdspartner, der sikrer rent drikkevand, rensning af spildevandet og medvirker til at finde løsninger, som reducerer de negative effekter af klimaforandringer.