Drikkevand er en fødevare der indtages uden tilberedning og arbejdet hermed, kræver derfor omtanke i lighed med andre fødevarer.
Når du arbejder med drikkevand, er der en række risikofaktorer, du skal holde øje med og passe på, hvoraf den største risiko er tilførsel af stoffer, der kan forurene drikkevandet enten kemisk eller bakteriologisk.
Herunder giver vi et par eksempler risikofaktorer du skal være opmærksom på i forbindelse med dit arbejde med drikkevandet:
Fysiske
- Rørstumper og andet affald
- Forkert brug/håndtering af værktøj
- Forkert og fejlagtigt installation, f.eks. kortslutning til fjernvarme
Kemiske
- Anvendelse af materialer der ikke er godkendt til kontakt med drikkevand
- Olier, fedt, opløsnings- og smøremidler, paksalve
Bakteriologiske
- Dårlig hygiejne for både hænder og materialer
- Forurening fra værktøj og/eller arbejdstøj
- Forurening fra overflade‑, regn- og eller spildevand, f.eks. pga. manglende/defekt tilbagestrømningssikring eller utætte samlinger i jord
- Fejlagtigt dimensionering og design der skaber gunstige vilkår for bakterier, herunder eks. Legionella
Har du en mistanke om at der opstået en risiko for at drikkevandssikkerheden, så tøv ikke med at kontakte Herning Vand på 99 99 22 99 og tag en snak med os om hvordan vi sammen kan begrænse en evt. udbredelse.
Vi kan ikke garantere for hverken tryk eller flow… desværre. Vores ledninger ligger, til tider udsat, i offentlige arealer, hvorfor vi ikke altid kan kontrollere hvornår en forsyningsledning kan tages ud af drift. Vi bestræber os på at sikre flersidig forsyning på de større forsyningsledninger, så du som kunde oplever en stabil forsyning af drikkevand.
Har du særlige behov til enten produktion, dyrehold eller andet kritisk forbrug, tager vi gerne dialogen med dig om hvordan forsyningen sikres bedst muligt.
Generelt dimensioneres vores ledningsnet efter en minimumstryk på 2,5 bar ved stophanen. Dvs. at vores ledningsnet anlægges med en sådan størrelse at dette bør kunne efterleves i spidsbelastningen. I realiteten vil det i en daglig drift ligge over 3,5 bar.
Oplever du at det leverede tryk eller flow ikke lever op til din forventning, er du velkommen til at kontakte os på 99 99 22 99.
Det er forbrugerens ansvar at holde vandinstallationen i en sådan stand, at den kan tåle målerudskiftning. Kan dine rør m.v. ikke tåle, at måleren afmonteres, skal du selv betale for, at din installation bliver bragt i orden. Opstår der en utæthed, eller er du nødt til at have en VVS-installatør til at lave noget på din installation efter målerudskiftning, skal du selv betale reparationen.
Sikre tæt jordledning. Jf. regulativ
Holde stophane synlig
Sikre installationer for udskiftning
Ved installation af vandmålere, følg Herning Vands retningslinjer for korrekt montering. En installation må aldrig ”hænge” i vandmåleren. Der skal altid være bæringer omkring måleren. Dette sikrer præcis måling af vandforbruget. Vi godkender kun Herning Vand målere til afregning.
Der skal Herning Vand målere på:
- Byggevand
- Sprinklerstik
- Installationer
- Procesvand (fradrag)
- Regnvandsanlæg
- Egen brønd og boring, hvis man ønsker at betale efter forbrug
Herning vand kan også levere målere som bi-målere til eks. Lejligheder, med mulighed for aut. Aflæsninger, alarmer mv. Ring for at høre nærmere.
Infokoderne i displayet har følgende betydning og funktion
Med en fjernaflæst forbrugsmåler (vand‑, varme‑, eller kølemåler) bliver forbrugsdata automatisk sendt direkte til forsyningsselskabet. Dermed slipper forbrugerne for al indrapportering samt eventuel manuel måleraflæsning udført af en tekniker.
Beskyttelse af data
Den fjernaflæste forbrugsmåler indsamler data til afregning af forbrug, og derudover anvendes data til at sikre kvalitet og optimering af forsyningsnettet.
Når data er registreret i den fjernaflæste forbrugsmåler, sikres de, inden de bliver sendt til forsyningsselskabets centrale forretningssystemer og gemmes i sikrede databaser. Det betyder, at de indsamlede data ikke er tilgængelige for uvedkommende.
Den fjernaflæste forbrugsmåler er godkendt til registrering af forbrug. Måleren er ikke påvirkelig af udefrakommende faktorer som f.eks. kraftige magnetfelter eller fysisk påvirkning.
Alle indsamlede data er beskyttet under persondatalovens bestemmelser.
Radiokommunikation i din hverdag
Forbrugsdata overføres fra forbrugsmåleren til forsyningsselskabet via radiokommunikation. Radiokommunikation er en trådløs kommunikationsmetode, der anvender elektromagnetiske bølger – også kaldet radiobølger.
Fakta om måleren og radiokommunikation
- Måleren er CE-mærket og opfylder dermed alle relevante europæiske og nationale krav, herunder kravene til sundhed i forbindelse med elektromagnetisk udstråling*.
- Undersøgelser foretaget af en uvildig 3. part konkluderer, at måleren ligger under de gældende grænseværdier for elektromagnetisk udstråling.
- Følgende er eksempler på elektriske apparater, der kommunikerer via radiobølger og dermed ligeledes udsender elektromagnetisk udstråling:
- TV/smart-TV, PC og Wi-Fi, husholdningsapparater, fjernbetjeninger til biler, babyalarmer, trådløse dørklokker, telefoner, sensorer til alarmer, klimastyring.
- Radiokommunikationen ligger ca. 22.000 gange højere i frekvens end det hørbare område hos et gennemsnitsmenneske. I naturvidenskaben er radiobølger karakteriseret ved andre egenskaber end akustiske lydbølger og er derfor ikke hørbare.
- Forbrugsmåleren kommunikerer på en frekvens i området 433 – 444 MHz eller 868 – 870 MHz
* Grænseværdierne for elektromagnetisk udstråling fastsættes af en uafhængig organisation kaldet ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection).
Kontakt Herning Vand for nærmere information. Installationerne skal altid synes af Herning Vand og der skal målere på. Installationerne skal udføres efter DS1717 og Rørcenter-anvisning 003 (Brug af regnvand), gældende udgave. Der skal betales spildevandsafgift af brugt mængde der ledes til kloak. Alle rør og aftapssteder skal være mærket med ”Ikke drikkevand”.
Ved egen brønd og boring betales normalt efter et forbrug på 170 m³. Ønsker man dette ændret kan der opsættes en måler til afregning efter forbruget i stedet for. Kunden skal selv få en vvs-installatør til at lave plads til måleren efter HV´s anvisning, hvorefter HV monterer måleren. Der accepteres kun HV målere til dette formål.
Herning kommunes afgørelse (ledningsført vand fra 11. sep. 2023)
Lækage, brud, temperatur. Alarmer (også kaldet infokoder) sendes til kunden af installationen.
Herning Vand får alarmer fra måleren, hvis den afbrydes fra installationen. Så i alle tilfælde det er nødvendigt at afmontere måleren midlertidigt, skal Herning Vand informeres herom.
Se desuden afsnittet om vandmålerens display.
Skyld fra nærmeste hane måleren, luft ud og fjern aflejringer i perlator.
Du har mulighed for at søge om refusion, hvis uheldet er ude, og du utilsigtet har haft et ekstra stort vandforbrug på grund af en installation.
Du skal indsende en ansøgning på dette link Refusion ved rørskade – Utilsigtet forbrug – Herning Vand
Vigtigt
Her kan du se, hvilke punkter, der skal være opfyldt for at kunne søge om refusion
- Din installation skal kunne leve op til gældende lovgivning.
- Der skal være tale om et utilsigtet vandforbrug.
- Vi yder kun refusion af statsafgift for ejendomme til boligformål.
- Der skal være foretaget foranstaltninger som forsøg på at stoppe merforbruget.
- Merforbruget må ikke kunne tilregnes forbrugeren for forsætlig eller groft uagtsomt.
- Ejeren skal ved godkendelse af refusion tilbagebetale den retmæssige del til lejere.
- Du skal sammen med ansøgningen indsende kopi af betalt faktura fra vvs-firma for reparation af skaden, beskrivelse af skade og omfang. Evt. foto der viser brudplacering og de seneste aflæsninger.
- Der ydes kun refusion for vandafledningsafgift, hvis vandet ikke er ledt til kloakken.
- Der kan kun opnås refusion for den del af vandforbruget, som ligger udover ejendommens normale vandforbrug tillagt en selvrisiko. Se uddybelse under ansøgningen.
- Der ydes kun refusion for et år, beregnet fra det tidspunkt merforbruget er konstateret.
- Ved merforbrug større end seks års normalforbrug, som ikke opfylder betingelserne, kan der søges om refusion (seks års normalforbrug i selvrisiko).
- Du skal beskrive hændelsesforløbet af sagen nederst i ansøgningen.
Eksempler på skjulte installationer, hvor der kan søges om refusion
- Rør under gulve uden adgang
- Rør indmuret i gulve og vægge
- Rør i jord mellem bygninger
Eksempler på synlige installationer, hvor der normalt ikke ydes refusion
- Utæt toilet
- Hvor man har kunnet se vandet uden at gøre noget
- Ventiler i installationer, der ikke lukker – f.eks. magnetventiler, rørafbryder m.fl.
- Slange til opvaske- og vaskemaskiner, der er sprængt
- Utæt sikkerhedsventil
- Hvor ejeren lader vandet løbe i længere tid, efter at Herning Vand A/S har meddelt et overforbrug
- Vandforbrug til kølemaskiner, der ikke er justeret ordentligt
- Udendørs haner evt. med slange
- Swimmingpools m.m.
Vandbidrag
Ved vandspild fra ikke synlige installationer, refunderes vandbidraget for den del af vandet der overstiger normalforbruget plus 50 m³. Max halvdelen af merforbruget kan refunderes.
Spildevandsbidrag
Merforbruget af spildevandsbidraget opkrævet for Herning Kommune kan refunderes fuldt ud, såfremt det kan dokumenteres, at vandet ikke er løbet i kloak.
Statsafgift
Der kan kun refunderes, såfremt skaden omhandler boliger (ikke erhverv)
Kun refusion af krav, der overstiger et årligt forbrug med tillæg af 300 m³
Såfremt der ikke er faktureret, kan selvrisiko for vandprisen bruges.
Folketinget har ved lov nr. 338 af den 16. maj 2001 gennemført lovforslag L 158 om ændring af lov om afgift af ledningsført vand (Godtgørelse ved vandspild mv.).
E.A.7.5.7 Afgiftsfritagelse og tilbagebetaling af afgift – info.skat.dk
Der skal være betalt tilslutningsbidrag, inden du etablerer stikledninger til en installation. Tilslutningsbidragene er opdelt i tre grupper:
Hovedanlægsbidrag > Distributionsledningsbidrag > Stikledningsbidrag Der betales pr. enhed og grundtaksten indeholder altid et hovedanlægsbidrag og et distributionsledningsbidrag. Vi afregner stikledningsbidraget efter bestilt størrelse. Umiddelbart efter tilmelding fra rådgiver eller vvs-installatør skal tilslutningsbidraget være betalt. Supplerende tilslutningsbidrag Sker der ændringer i forhold til, hvordan installationen bliver benyttet, er det nødvendigt at betale et supplerende tilslutningsbidrag. Det er for eksempel, hvis et enfamiliehus bliver ændret til to lejligheder og lignende. Bliver en matrikel opdelt i flere matrikler, skal der være et selvstændigt stik til hver matrikel, og vi opkræver supplerende tilslutningsbidrag. Hver enhed skal betale en grundtakst, som altid indeholder et hovedanlægsbidrag og et distributionsledningsbidrag. Bliver der lavet flere stik, betaler man også stikledningsbidrag.
Hvilende tilslutningsbidrag
Tidligere betalt tilslutning gælder, kontakt altid Herning Vand for en konkret opgørelse.
Hvornår der kan etablere direkte kundeforhold mellem HV og lejer
Krav til trækrør for antenne til måler, alternativ et kundeforhold og en måler.
Etablering af direkte kundeforhold. (vandforsyningsloven – bekendtgørelse 837/1998)
Bekendtgørelse om individuel afregning efter målt vandforbrug (retsinformation.dk)
En udlejer kan kræve at HV forpligter sig til at varetage afregningen og hæftelse når følgende er opfyldt.
(Når der er oprettet et direkte kundeforhold, bortfalder ejerens hæftelse for enhedens bidrag, imens det direkte kundeforhold består, jf. bekendtgørelsens § 9.)
Ejendom. Herved forstås mindst to udlejnings- eller andelsenheder beliggende på et eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.
1) den enkelte enheds samlede forbrug af koldt og varmt vand kan måles med én måler,
2) den enkelte enhed skal være forsynet med én selvstændig vandledning,
3) vandtilførslen til den enkelte enhed skal være udført med stophane, således at det almene vandforsyningsanlæg har umiddelbar adgang til stophanen udenfor enheden.
Er ovenstående ikke opfyldt skal vores opkrævninger tilgå ejer af ejendommen.
Spildevand: For ethvert tilfældes skyld bemærkes det, at der ikke findes en tilsvarende regulering gældende for spildevandsbidragene, hvorfor det her altid er den tinglyste ejer af ejendommen, der hæfter for disse bidrag.
Service Herning vand tilbyder vand kunder.
- Til byens udlejere, der modtager vand fra Herning Vand, stilles flytteportalen til rådighed på vores hjemmeside. Her kan udlejer ved at foretage en flytning fra sig selv, til sig selv danne en opgørelse til viderefakturering til fraflytter, og aconto til tilflytter.
- Til etagebyggerier kan udlejer i det omfang det er muligt leje en motorventil og monterer denne i forlængelse af ”vores” vandmåler.
Hvor det anvendes som lukkemulighed skal der anvises en placering for stophane. Skader på stophane, spindelstang eller øvrige anlæg udbedres af HV for bygherres regning.
Anmodning om afbrydelse af forsyning
I forbindelse med nedrivninger af bygninger – enten permanent, eller midlertidigt – skal du som ejer tage stilling til, om måleren skal afmeldes, samt om stikledninger skal afbrydes ved hovedledningen eller bibeholdes til senere brug. Det gør du ved at udfylde nedenstående formular: