Nyhed
Nyt vandværk til 60 – 100 millioner kroner på tegnebrættet i Løvbakkerne
22. marts 2021
Af journalist Bo Lundgaard
Artikel bragt i Herning Folkeblad fredag den 19. marts, 2021
Herning Vand er ved at forberede byggeriet af et nyt vandværk til en pris på 60 – 100 millioner kroner
Prisen for dit friske, rene drikkevand – og den efterfølgende afledning som spildevand – bliver en anelse dyrere fra 2022.
Som beskrevet i Folkebladet i sidste uge stiger den samlede pris omkring 15 procent frem mod 2026. Og det skyldes primært, at Herning Vand A/S står over nogle store investeringer i de kommende år – herunder nye, klimasikrede kloakker og ikke mindst byggeriet af et splinternyt vandværk.
– Det nye vandværk, der er indarbejdet i kommuneplanen i Løvbakkerne, kommer til at koste et sted mellem 60 og 100 millioner kroner. Vi regner med, at det kan stå færdig i perioden 2026 – 2028. De lidt højere priser på drikkevandet skal være med til at finansiere værket, fortæller Niels Møller Jensen, direktør for Herning Vand.
Teknologisk forældede
Den forbrugerejede virksomhed havde ved udgangen af 2020 en opsparing på omkring 22 millioner kroner på drikkevandsområdet, som vil blive øget yderligere frem mod byggefasen. Resten finansieres af lån, som de øgede forbrugerpriser skal være med til at betale.
Afdragene på et lån på godt 40 millioner kroner ventes således at koste forbrugerne hele prisstigningen på drikkevandsdelen, som i 2026 ventes at være 125 kroner om året per husstand.
– Vi har regnet på forskellige scenarier, som viser, hvad der bedst kan betale sig. Det nye vandværk skal erstatte vores tre nuværende værker, som er både dyre i drift og teknologisk forældede, supplerer afdelingsleder Benny Nielsen, der har ansvar for den tekniske del af projektet.
Mens de tre eksisterende vandværker – som er navngivet Nordre, Østre og Vestre – i dag kræver tre fuldtidsansatte til drift og vedligeholdelse, kan det nye, kommende vandværk drives fra et skrivebord af så lidt som én enkelt ansat på halv tid.
– Årsagen er, at det hele vil blive digitaliseret og automatiseret, forklarer afdelingslederen.
Hårdt for bygningerne
De nuværende vandværker er opført i årene 1966, 1976 og 1995 – med såkaldt åbne systemer.
– Drikkevandet bliver i dag iltet på en vandtrappe, som vandet løber ned ad. Det er ekstremt hårdt for bygningerne, som er dyre at vedligeholde. Året rundt er kun syv-otte grader inden døre og en ekstrem høj luftfugtighed, siger Benny Nielsen og fortæller, at iltet vand får en bedre smag.
Iltningen fjerner gasser som metan og svovlbrinte, ligesom man bagefter fjerner jern og mangan i et sandfilter.
– Hvis ikke vi gjorde det, ville vandet smage fladt. Folks vasketøj ville også blive gulligt, siger Benny Nielsen og fastslår, at iltningen og den øvrige behandling af vandet vil komme til at køre i lukkede rørsystemer, når det nye vandværk står klar.
Vandpumpe på torvet
Niels Møller Jensen fastslår, at renoveringen af kloaknettet og et nyt vandværk er en nødvendig fornyelse.
– Det er teknisk infrastruktur, som skal være i orden, når vi overdrager det til kommende generationer. Vi står jo selv på skuldrene af vores forfædre, der har bygget de systemener, vi har overtaget, siger direktøren og peger på en sjov historisk oplysning:
Det første vandværk i Herning er således bygget så sent som i 1907 – og det er jo ikke meget mere end godt 100 år siden.
Før det første vandværk klarede man sig med en vandpumpe på Torvet og brønde rundt om på gårdene langs vejen gennem byen. Men da byen voksede, blev der nedgravet gas- og kloakledninger – og de var med til at forurene brøndene.
Derfor har Hernings vandforsyning siden 1907 ført til det vidtforgrenede ledningsnet af vandrør, som i dag løber på kryds og tværs i byen.
190 meters dybde
De tre eksisterende vandværker i Herning – som formentlig er fortid om nogle år – rummer nogle kæmpestore underjordiske betontanke.
– Dem fylder vi op i løbet af natten, mens forbruget er lavt. På den måde kan vi levere vandet, når næsten alle herningensere vågner, går i bad og tænder bruseren klokken syv om morgen, siger Benny Nielsen og tilføjer, at de store nedgravede betontanke ikke vil blive lavet på det nye vandværk.
– De får revner, som kan samle bakterier og blive utætte. Fremover vil tankene i stedet blive lavet i stål, som skal stå oven på jorden, siger Benny Nielsen.
Når det nye vandværk skal bygges i Løvbakkerne, skyldes det, at der her er et stort vandreservoir i 190 meters dybde. Derfor er der lavet seks boringer i området – men Herning Vand er ved at kigge efter endnu en kildeplads et andet sted i kommunen.
– Boringerne i Løvbakkerne dækker cirka halvdelen af det årlige forbrug på omkring 3,4 millioner kubikmeter om året. Denne mængde skal sammenlignes med forbruget i 1982, som var næsten dobbelt så stort, men siden har ny teknologi reduceret forbruget, siger han.
Godkendes til september
Planerne om det nye vandværk skal endeligt vedtages på et bestyrelsesmøde til september .
Forud er gået adskillige beregninger, analyser og vurderinger fra flere forskellige eksterne ingeniør- og rådgivningsfirmaer. Blandt andet har Cowi fastslået, at Herning Vand på et nyt vandværk kan opnå en reduktion i behandlingsprisen på 20 procent.
Hvad Herning Vand helt konkret skal bygge i Løvbakkerne, vil ligeledes blive fremlagt på bestyrelsesmødet til efteråret.
Sikkert er det dog, at selskabets ledelse har indstillet, at man bygger et vandværk uden særlige besøgsfaciliteter, så der alene bruges penge på at skabe den nødvendige kapacitet – hverken mere eller mindre, som det hedder i det seneste bestyrelsesnotat, der netop er blevet udsendt.