Nyhedsarkiv >Nyt vandværk til 60 – 100 millioner kroner på tegnebrættet i Løvbakkerne

Nyhed

Nyt vandværk til 60 – 100 millioner kroner på tegnebrættet i Løvbakkerne

herning vand prikker

22 mar 2021

Af jour­na­list Bo Lundgaard

Artikel bragt i Herning Folkeblad fre­dag den 19. marts, 2021

Herning Vand er ved at forberede byggeriet af et nyt vandværk til en pris på 60 – 100 millioner kroner

Prisen for dit fri­ske, rene drik­ke­vand – og den efter­føl­gen­de afled­ning som spil­de­vand – bli­ver en anel­se dyre­re fra 2022.

Som beskre­vet i Folkebladet i sid­ste uge sti­ger den sam­le­de pris omkring 15 pro­cent frem mod 2026. Og det skyl­des pri­mært, at Herning Vand A/S står over nog­le sto­re inve­ste­rin­ger i de kom­men­de år – her­un­der nye, kli­ma­sik­re­de klo­ak­ker og ikke mindst byg­ge­ri­et af et spl­in­ter­nyt vandværk.

– Det nye vand­værk, der er ind­ar­bej­det i kom­mu­ne­pla­nen i Løvbakkerne, kom­mer til at koste et sted mel­lem 60 og 100 mil­li­o­ner kro­ner. Vi reg­ner med, at det kan stå fær­dig i peri­o­den 2026 – 2028. De lidt høje­re pri­ser på drik­ke­van­det skal være med til at finan­si­e­re vær­ket, for­tæl­ler Niels Møller Jensen, direk­tør for Herning Vand.

Teknologisk forældede

Den for­bru­ge­re­je­de virk­som­hed hav­de ved udgan­gen af 2020 en opspa­ring på omkring 22 mil­li­o­ner kro­ner på drik­ke­vands­om­rå­det, som vil bli­ve øget yder­li­ge­re frem mod byg­ge­fa­sen. Resten finan­si­e­res af lån, som de øge­de for­bru­ger­pri­ser skal være med til at betale.

Afdragene på et lån på godt 40 mil­li­o­ner kro­ner ven­tes såle­des at koste for­bru­ger­ne hele pris­stig­nin­gen på drik­ke­vands­de­len, som i 2026 ven­tes at være 125 kro­ner om året per husstand.

– Vi har reg­net på for­skel­li­ge sce­na­ri­er, som viser, hvad der bedst kan beta­le sig. Det nye vand­værk skal erstat­te vores tre nuvæ­ren­de vær­ker, som er både dyre i drift og tek­no­lo­gisk for­æl­de­de, sup­ple­rer afde­lings­le­der Benny Nielsen, der har ansvar for den tek­ni­ske del af projektet.

Mens de tre eksi­ste­ren­de vand­vær­ker – som er navn­gi­vet Nordre, Østre og Vestre – i dag kræ­ver tre fuld­tids­an­sat­te til drift og ved­li­ge­hol­del­se, kan det nye, kom­men­de vand­værk dri­ves fra et skri­ve­bord af så lidt som én enkelt ansat på halv tid.

– Årsagen er, at det hele vil bli­ve digi­ta­li­se­ret og auto­ma­ti­se­ret, for­kla­rer afdelingslederen.

Hårdt for bygningerne

De nuvæ­ren­de vand­vær­ker er opført i åre­ne 1966, 1976 og 1995 – med såkaldt åbne systemer.

– Drikkevandet bli­ver i dag iltet på en vand­trap­pe, som van­det løber ned ad. Det er ekstremt hårdt for byg­nin­ger­ne, som er dyre at ved­li­ge­hol­de. Året rundt er kun syv-otte gra­der inden døre og en ekstrem høj luft­fug­tig­hed, siger Benny Nielsen og for­tæl­ler, at iltet vand får en bed­re smag.

Iltningen fjer­ner gas­ser som metan og svovlbrin­te, lige­som man bag­ef­ter fjer­ner jern og man­gan i et sandfilter.

– Hvis ikke vi gjor­de det, vil­le van­det sma­ge fladt. Folks vaske­tøj vil­le også bli­ve gul­ligt, siger Benny Nielsen og fast­slår, at ilt­nin­gen og den øvri­ge behand­ling af van­det vil kom­me til at køre i luk­ke­de rør­sy­ste­mer, når det nye vand­værk står klar.

Vandpumpe på torvet

Niels Møller Jensen fast­slår, at renove­rin­gen af klo­ak­net­tet og et nyt vand­værk er en nød­ven­dig fornyelse.

– Det er tek­nisk infra­struk­tur, som skal være i orden, når vi over­dra­ger det til kom­men­de gene­ra­tio­ner. Vi står jo selv på skul­dre­ne af vores for­fædre, der har byg­get de syste­me­ner, vi har over­ta­get, siger direk­tø­ren og peger på en sjov histo­risk oplysning:

Det før­ste vand­værk i Herning er såle­des byg­get så sent som i 1907 – og det er jo ikke meget mere end godt 100 år siden.

Før det før­ste vand­værk kla­re­de man sig med en vand­pum­pe på Torvet og brøn­de rundt om på går­de­ne langs vej­en gen­nem byen. Men da byen vok­se­de, blev der ned­gra­vet gas- og klo­ak­led­nin­ger – og de var med til at foru­re­ne brøndene.

Derfor har Hernings vand­for­sy­ning siden 1907 ført til det vidt­for­gre­ne­de led­nings­net af van­d­rør, som i dag løber på kryds og tværs i byen.

190 meters dybde

De tre eksi­ste­ren­de vand­vær­ker i Herning – som for­ment­lig er for­tid om nog­le år – rum­mer nog­le kæm­pe­sto­re underjor­di­ske betontanke.

– Dem fyl­der vi op i løbet af nat­ten, mens for­bru­get er lavt. På den måde kan vi leve­re van­det, når næsten alle her­nin­gen­se­re våg­ner, går i bad og tæn­der bru­se­ren klok­ken syv om mor­gen, siger Benny Nielsen og til­fø­jer, at de sto­re ned­gra­ve­de beton­tan­ke ikke vil bli­ve lavet på det nye vandværk.

– De får rev­ner, som kan sam­le bak­te­ri­er og bli­ve utæt­te. Fremover vil tan­ke­ne i ste­det bli­ve lavet i stål, som skal stå oven på jor­den, siger Benny Nielsen.

Når det nye vand­værk skal byg­ges i Løvbakkerne, skyl­des det, at der her er et stort van­d­re­ser­voir i 190 meters dyb­de. Derfor er der lavet seks bor­in­ger i områ­det – men Herning Vand er ved at kig­ge efter end­nu en kil­de­plads et andet sted i kommunen.

– Boringerne i Løvbakkerne dæk­ker cir­ka halv­de­len af det årli­ge for­brug på omkring 3,4 mil­li­o­ner kubik­me­ter om året. Denne mæng­de skal sam­men­lig­nes med for­bru­get i 1982, som var næsten dob­belt så stort, men siden har ny tek­no­lo­gi redu­ce­ret for­bru­get, siger han.

Godkendes til september

Planerne om det nye vand­værk skal ende­ligt ved­ta­ges på et besty­rel­ses­mø­de til september .

Forud er gået adskil­li­ge bereg­nin­ger, ana­ly­ser og vur­de­rin­ger fra fle­re for­skel­li­ge ekster­ne ingeniør- og råd­giv­nings­fir­ma­er. Blandt andet har Cowi fast­slå­et, at Herning Vand på et nyt vand­værk kan opnå en reduk­tion i behand­lings­pri­sen på 20 procent.

Hvad Herning Vand helt kon­kret skal byg­ge i Løvbakkerne, vil lige­le­des bli­ve frem­lagt på besty­rel­ses­mø­det til efteråret.

Sikkert er det dog, at sel­ska­bets ledel­se har indstil­let, at man byg­ger et vand­værk uden sær­li­ge besøgs­fa­ci­li­te­ter, så der ale­ne bru­ges pen­ge på at ska­be den nød­ven­di­ge kapa­ci­tet – hver­ken mere eller min­dre, som det hed­der i det sene­ste besty­rel­ses­no­tat, der net­op er ble­vet udsendt.