Fælles asfaltudbud mellem Vildbjerg Tekniske Værker (VTV), Verdo Varme og Herning Vand giver bedre pris og færre gener for borgerne

Pressemeddelse

Fælles asfaltudbud mellem Vildbjerg Tekniske Værker (VTV), Verdo Varme og Herning Vand giver bedre pris og færre gener for borgerne

herning vand prikker

3. juli 2025

Herning Vand er nor­malt ude omkring 100 gan­ge om året for at få udført asfal­t­ar­bej­der i for­bin­del­se med både plan­lagt og uplan­lagt ved­li­ge­hold af led­nings­net­tet til hen­holds­vis drikke- og spil­de­vand, mens Verdo Varme Herning har 50 – 75 årli­ge asfalt­op­ga­ver ved etab­le­ring og udskift­ning af fjern­var­me­led­nin­ger. Endelig får VTV lagt nyt slid­lag cir­ka 20 gan­ge årligt i for­bin­del­se med gra­ve­ar­bej­de på vand- og varmeledninger.

Med ønsket om at sam­le alle dis­se asfalt­op­ga­ver har de tre virk­som­he­der på tværs af for­sy­nings­ar­ter ind­gå­et en fæl­les afta­le om asfal­t­ar­bej­de. En afta­le, der omfat­ter et sam­let udbud på 3.500 m² asfalts­lid­lag til en vær­di af godt 770.000krkr., og som de tre part­ne­re for­ven­ter giver både øko­no­mi­ske for­de­le og min­dre gene for trafikanterne.

Færre afspærringer

Baggrunden for sam­ar­bej­det er ønsket om at sam­le fle­re min­dre asfalt­op­ga­ver i ét udbud. Det giver ikke kun en lave­re kva­drat­me­ter­pris – det bety­der også, at der kan arbej­des mere effek­tivt og med fær­re afspær­rin­ger i områderne.

– »Når vi går sam­men, kan vi udnyt­te res­sour­cer­ne bed­re. Det giver en mere flek­si­bel plan­læg­ning og min­dre besvær for bor­ger­ne, der ellers vil­le ople­ve fle­re for­skel­li­ge entre­pre­nø­rer spredt over året,« siger Lasse Dinesen, pro­jekt­le­der hos Herning Vand.

Peab Asfalt vandt opga­ven og vil udfø­re arbej­det i løbet af 2025. Entreprenøren er alle­re­de kendt med for­hol­de­ne i områ­det og har kapa­ci­tet til at løf­te opga­ven effektivt.

- »Det her er en oplagt måde at ska­be syner­gi. Vi får mere asfalt for pen­ge­ne og ska­ber fær­re for­styr­rel­ser for bor­ger­ne i de berør­te områ­der,« siger Klaus Lauritsen, afde­lings­le­der hos Verdo Varme Herning.

Sammen kan vi mere

Samarbejdet mel­lem de tre for­sy­nin­ger udsprin­ger af det årli­ge sam­ar­bejds­mø­de mel­lem alle led­nings­e­je­re i Herning Kommune og byg­ger des­u­den oven oven­på et alle­re­de etab­le­ret sam­ar­bej­de, hvor Verdo har lejet sig ind på Herning Vands fjer­n­af­læs­nings­net­værk. Det har styr­ket det tvær­gå­en­de sam­ar­bej­de og skabt en god plat­form for at tæn­ke nye fæl­les løs­nin­ger – som net­op det­te udbud er et eksem­pel på.

Den fæl­les opga­ve­løs­ning trå­d­te i kraft pr. 5. maj 2025, og arbej­det afslut­tes sene­st 1. novem­ber, 2025. 

Vil du vide mere?

Projektleder hos Herning Vand, Lasse Dinesen og afde­lings­le­der Klaus Lauritsen fra Verdo Varme Herning er klar til at besva­re even­tu­el­le spørgs­mål til aftalen.

De træf­fes på flg. måde:

Lasse Dinesen – tlf.:  8175 0841, mail: ldi@herningvand.dk

Klaus Lauritsen – tlf.:  8911 4864, mail: kll@verdo.com