Ejendomsadministrator

Vi har ændret vilkår for afregning per 30. juni 2020

Hidtil har vi formentlig sendt opgørelse og afregning for vand og spildevand direkte til din lejer. Fremadrettet vil du som udlejer/ejendomsadministrator selv modtage opgørelsen og afregningen for din udlejningsejendom, hvorefter du skal afregne din lejer.

Det betyder, at du fra den 30.06.2020 ikke længere kan registrere dine lejere som kunder hos Herning Vand. Det skal være dig som ejer/udlejer, der er registreret som modtager af afregningen. Modtager din udlejningsejendom vand fra Herning Vand, vil denne ændring foregå løbende eller ved første kommende fraflytning af lejer.

Derfor ændrer vi vilkår

Som ejer af en ejendom er det i sidste ende dig, der hæfter for regningen, hvis ikke din lejer betaler. Det giver derfor bedst mening at sende afregningen direkte til dig, så du får bedre overblik over forbruget på ejendommen, og du dermed kan undgå at hæfte for ubetalte regninger.

Brug flytteportalen til flytteopgørelse

Modtager din ejendom vand fra Herning Vand, kan du få hjælp til at lave en flytteopgørelse på flytteportal MIN SIDE. I stedet for at flytte din lejer ud, flytter du blot dig selv ud og derefter ind igen. Herefter laver vi en flytteopgørelse, der bliver sendt til dig på den mailadresse, du har registreret. Det koster normalt flyttegebyr. Husk du ikke må lade en lejer betale et bilag udstedt i dit navn.

Har din etage-ejendom godkendt lukkemulighed, eller lejer du en motorventil og modtager vand fra Herning Vand?

I så fald kan vi stadig afregne direkte til din lejer. Er du interesseret i at høre mere om denne mulighed, er du velkommen til at kontakte vores målerafdeling. Vi gør dog opmærksom på, at ikke alle etageejendommes installationer kan anvendes sammen med en motorventil. For priser se vores takstblad her.

Private vandværker

Modtager din udlejning vand fra et privat vandværk, fremsender du flytteoplysninger dertil som normalt. Når vi modtager data fra vandværket, indsætter vi dig som ejer/udlejer og hermed som betaler af spildevand.

Spørgsmål?

Vi besvarer løbende de oftest stillede spørgsmål her på websitet. Klik blot på linket under Info og Links.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktinfo nederst på siden.

 

MODTAG BRUGER-ID OG ADGANGSKODE

Når du har udfyldt formularen, modtager du kort efter dit bruger-id og adgangskode.

Er I flere i afdelingen/virksomheden, der behøver adgang, er det nødvendigt, at I oprette jer særskilt.

Modtag bruger-id og adgangskode

Info og links

Meld flytning af beboere/ kunder

Meld flytning her

Få svar på dine spørgsmål

Læs mere

Hvad skal betales?

Se priser