Hammerum
Her på siden kan du læse om aktuelle og planlagte projekter i Hammerum. Du finder desuden de orientering- og informationsbreve, der er udsendt.
Har du spørgsmål til et specifikt projekt, finder du kontaktoplysninger på projektlederen og andre relevante kontaktpersoner under selve projektet.
Kort over projekter
Find planlagte projekter og projekter i andre byer i kommunen på linket herunder.
Er du ejendomsmægler?
Og har du brug for vores digitale kort over kloakrør, stophaner, kloakeringstype på en ejendom osv., finder du kortet på linket herunder.
Orienteringsbreve og adresselister – 4. december 2018
Der er den 4. december 2018 sendt orienteringsbrev ud til en række husejere i Hammerum og Gjellerup.
Informationsbreve og adresselister – 25. april 2023
Kloakfornyelsesprojekt Hammerumholmvej, K. Møllers Vej, Højgade, Villavej, Egevænget, Drosselvej, Spurvevej og Mejsevej – Etape II
Herning Kommune har besluttet at separere kloaksystemet i dit område. Det betyder, at regnvand (tag- og overfladedevand) og spildevand (toilet og afløb), der før var sammenblandet i et fællessystem, nu skal afledes i hver sin ledning, hvor regnvandet ledes til regnvandssøer med udløb til Hammerum Bæk og spildevand ledes til rensningsanlægget i Herning.
Der etableres nyt spildevandssystem bestående af Ø200 og Ø400 PVC
Ovenstående sker ved at udskifte den eksisterende fællesledning med en ny spildevandsledning og en ny regnvandsledning – ca. 2,2 km nye spildevands- og regnvandsledninger.
Spildevandssystemet udføres i Ø 200/Ø250 PVC ledninger og regnvandssystemet udføres i Ø 250 PVC, Ø 315 PVC og Ø 400 – Ø 800 BT ledninger. Mellem ledninger udføres der Ø 600 og Ø 1000 brønde efter behov.
Der etableres endvidere en 1 ny regnvandssø til modtagelse af det separerede regnvand. Denne regnvandssø etableres i arealet ved K. Møllers Vej 25 (nuværende placering af Herning Vand pumpestation og overløbsbygværk)
Samtidig med kloakprojektet udskiftes der vandledninger på alle de gader/strækninger, hvor Herning Vand udskifter kloak.
Spørgsmål kan rettes til:
Hammerum Vandværk
HI-Park 475, Hammerum
7400 Herning
Tlf. 9711 6481
Endvidere har Verdo også planer om at udskifte eksisterende fjernvarmerør med nye fjernvarmerør på Hammerum Hovedgade på samme strækning, som kloakken skal udskiftes.
Spørgsmål kan rettes til:
Verdo – Varme
Birk Centerpark 32
7400 Herning.
Ved separering af kloakken på din egen grund kan du overveje at nedsive dit regnvand fremfor at lede det til kloakken. Det kræver, at jordbundsforholdene er egnede til det, og at Herning Kommune giver tilladelse til det.
Hvis du nedsiver alt dit regnvand, kan du på visse betingelser træde ud af kloakfællesskabet mht. til regnvand og få dele af dit tilslutningsbidrag tilbage.
Du kan læse om ordningen her.
Fristen er udløbet. I dette projekt var fristen for ansøgning om udtrædning mht. regnvand den 15. august 2023. Du kan stadig vælge at nedsive dit regnvand, men ikke nå at træde ud af kloakfællesskabet.
Følgende ejendomme havde mulighed for at ansøge om at træde ud:
- Drosselvej
- Egevænget 4 – 8
- Hammerum Hovedgade 3 – 37 og 10 – 38
- Hammerumholmvej
- Højgade 26 – 56 og 29 – 39
- K. Møllers Vej
- Kastanie Alle 2 og 8
- Markvænget 46 – 52
- Mejsevej
- Palle Fløes Vej 29 og 31
- Spurvevej
- Tornbuskevej
Har du spørgsmål vedr. ordningen om nedsivning og udtrædning, kan du kontakte Lone Fjord Simonsen på mail: lfs@herningvand.dk eller tlf.: 2116 5307.
Kloakprojektet udføres en gade ad gangen, så der kun graves på en gade. Efterfølgende dækkes der med råjord/sand og der etableres ny ”vejkasse” afsluttende med stabilt grus. Der forventes også udlagt asfalt, når en gade er afsluttet. Ved mindre gader vil vi nok tage 2 gader af gangen.
Herning Kommune vil udskifte kantsten og fortovsfliser på de samme veje/strækninger, som der skal udskiftes kloak på.
Kloakarbejdet forventes udført i følgende rækkefølge (etaper):
Hammerumholmvej
K. Møllers Vej (nord for lysregulering)
Højgade (delvis)
Villavej (delvis)
Egevænget (nr. 2 – 8)
Drosselvej
Spurvevej (delvis)
Mejsevej (delvis)
2 X krydsning af Hammerum Bæk
Kloakentreprisen udføres i følgende periode: Ultimo AUG 2023 – ultimo JUN 2025
Udførende entreprenør
Tilgår efter afholdt licitation ultimo JUN 2023
Projektleder for Herning Vand
Carsten Moes Jørgensen
Tlf. 2172 8132
Mail: cmj@herningvand.dk
TILSYN i anlægsperioden
Carsten Moes Jørgensen
Tlf. 2172 8132
Mail: cmj@herningvand.dk
Morten Mølnitz
Tlf. 4176 8406
Mail: momz@cowi.com