Nyhedsarkiv >Borgerne er de virkelige helte

Nyhed

Borgerne er de virkelige helte

herning vand prikker

10. juni 2025

Af jour­na­list Johann Marti
Artikel bragt i maga­si­net Vækstjylland den 4. juni, 2025.

De fle­ste tager det for givet, at rent vand bare kom­mer ud af hanen. Men bag vores drik­ke­vand står men­ne­sker og tek­no­lo­gi, som hol­der gang i en af sam­fun­dets mest kri­ti­ske infra­struk­tu­rer. Herning Vand er en af de usyn­li­ge hel­te, der beskyt­ter både vores sund­hed og vores fremtid

Herning Vands vand­vær­ker pum­per 400.000 liter drik­ke­vand op i timen – det sva­rer til cir­ka. 3.000 toiletbesøg.

Det rene vand hen­tes fra dybt nede i under­grun­den og over­vå­ges nøje fra pro­jekt­le­der Lise Kristensens computerskærm.

- Vi hol­der øje med både for­brug, grund­vands­ni­veau og prø­ver fra vores vand­vær­ker. Det giver os mulig­hed for hur­tigt at gri­be ind, hvis noget ikke stem­mer, for­tæl­ler hun.

På com­pu­te­ren viser pro­jekt­le­de­ren, hvor­dan den sene­ste tør­ke har sæn­ket grund­vands­ni­veau­et, og hvor­dan land­bru­get i ste­det må ty til andre van­dings­me­to­der end den fra oven.

- I tør­ke­pe­ri­o­der er det ikke kun vand­for­sy­nin­ger­ne, der skal bru­ge van­det, og vi kan se det direk­te på gra­fer­ne, når land­bru­get begyn­der at van­de mar­ker­ne, siger Lise Kristensen og tilføjer:

- Med kli­ma­for­an­drin­ger­ne ser vi nye regnvejrs­mønstre. I dag fal­der reg­nen om for­å­ret og som­me­ren ofte i sto­re mæng­der på kort tid, og for­di jor­den er så tør, når van­det ikke ned til grund­van­det – det løber i ste­det ud i vand­lø­be­ne. Vi ser mar­ker, der er pla­sk­vå­de i febru­ar, mens land­bru­get alle­re­de begyn­der at markvan­de i marts. Og det er net­op dér, vi nor­malt får fyldt vores grund­vands­ma­ga­si­ner. Det er et pro­blem, for­tæl­ler hun.

Verdens bedste vand

Med vand som en livs­nød­ven­dig føde­va­re, lig­ger der et stort ansvar på lan­dets vandforsyninger.

- Vand er både en livs­nød­ven­dig føde­va­re og en kri­tisk del af sam­fun­dets infra­struk­tur. Uden rent drik­ke­vand stop­per alt – fra føde­va­re­pro­duk­tion og erhvervs­liv til hygiej­ne og sund­hed. I en kri­se­si­tu­a­tion er det for eksem­pel for­sy­nin­gen til syge­hu­set i Gødstrup der er Herning Vands før­ste pri­o­ri­tet, for­tæl­ler hun.

Men hvor­dan sik­rer man, at van­det er rent, sma­ger godt – og ikke lugter?

- Hvis vi ikke gjor­de noget ved van­det, inden det blev sendt ud til kun­der­ne, vil­le det lug­te af prut og sma­ge af blod. Det skyl­des, at der natur­ligt er jern og svovlfor­bin­del­ser i grund­van­det. Derfor star­ter vi med at ilte det – vi sen­der det over en ilt­nings­trap­pe, så der kom­mer luft i van­det, for­tæl­ler hun.

Selvom det dan­ske grund­vand er noget af det bed­ste i ver­den, kan pro­ble­mer opstå – især efter van­det har for­ladt vand­vær­ket. Brud på led­nings­net­tet eller fejl i hjem­mets instal­la­tio­ner kan foru­re­ne vandet.

- Hvis vi opda­ger bak­te­ri­er eller for­hø­je­de vær­di­er i prø­ver­ne på vores led­nings­net, går vi straks i alarm­be­red­skab. Det kan få sto­re kon­se­kven­ser for både erhverv og bor­ge­re, hvis vi ikke rea­ge­rer hur­tigt, under­stre­ger Lise Kristensen.

Det er langt fra alle euro­pæ­i­ske lan­de, der hen­ter deres drik­ke­vand fra under­grun­den, som vi gør i Danmark. I Norge og Sverige kom­mer van­det typisk fra over­fla­dekil­der som søer, smel­te­vand og vand­løb. I Sydeuropa bru­ges der også over­fla­de­vand, som ofte bli­ver klorbehandlet.

- Jeg sma­ger altid lige på van­det, når jeg er i Spanien, men jeg kun­ne ikke fin­de på at drik­ke det direk­te fra hanen. Jeg tror fak­tisk hel­ler ikke, deres maver vil­le have det så godt med vores dan­ske vand – de er ikke vant til de natur­li­ge bak­te­ri­er, vi har. Jeg har end­da mødt folk, der synes det er ulæk­kert, at vi ikke til­sæt­ter kemi­ka­li­er i Danmark. Og det er jo lidt sjovt – vi har svært ved at for­stå, at nogen kan mene, at vand med kemi­ka­li­er er sun­de­re end det rene og natur­li­ge grund­vand, vi drik­ker, for­tæl­ler Lise Kristensen med et smil.

Ikke på børnebørnenes regning

For at und­gå at vi i frem­ti­den skal ren­se og behand­le det dan­ske drik­ke­vand yder­li­ge­re, er en af Herning Vands vig­tig­ste opga­ver at beskyt­te grundvandsmagasinerne.

- Det hand­ler om at frem­tids­sik­re. Det vi gør i dag, ser vi måske først resul­ta­tet af om 20 – 30 år. Derfor er vi nødt til at tæn­ke lang­sig­tet – vi vil ikke efter­la­de reg­nin­gen til vores bør­ne­børn, siger Lise Kristensen.

Hun under­stre­ger, at hvis der ikke bli­ver gjort en aktiv ind­sats mod foru­re­ning, er det bor­ger­ne, der kom­mer til at beta­le prisen.

- Det er langt dyre­re at ren­se van­det end at grund­vands­sik­re det. Lige nu har de sto­re pro­ble­mer i Aalborg, hvor der er kemi­ka­li­er og sær­ligt nitat, der er sivet ned i grund­van­det – og det bli­ver dyrt for dem, for­tæl­ler hun.

I Aalborg står bor­ger­ne over for en ekstra­reg­ning på 645 mil­li­o­ner kro­ner. Det sva­rer til omkring 1000 kro­ner årligt pr. hus­stand – i de næste 10 år.

Borgerne er de virkelige helte

Herning Vand har ikke direk­te ind­fly­del­se på de over­ord­ne­de ram­mer for grund­vands­sik­ring, men de for­sø­ger at være poli­tisk akti­ve og tage dia­lo­gen med kom­mu­nen om muli­ge løsninger.

- Landspolitisk hav­de vi håbet, at den nye tre­part­s­af­ta­le også direk­te vil­le have omfat­tet grund­vands­be­skyt­tel­se – men det gør den desvær­re ikke, og det er vi rig­tig ærger­li­ge over, for­tæl­ler hun og forsætter.

- Men de vir­ke­li­ge hel­te er kom­mu­nens bor­ge­re og erhvervs­liv – her­un­der land­bru­get. Uden deres ind­sats for at pas­se på grund­van­det, for eksem­pel ved at und­gå sprøjte­mid­ler i haver og på mar­ker, vil­le vi ikke kun­ne sik­re rent drik­ke­vand i frem­ti­den, siger Lise Kristensen og fortsætter:

- Vi skal være tak­nem­me­li­ge for vores dan­ske grundvand …

Beskyt grundvandet

Hjælp os med at pas­se på vores fæl­les grund­vand. Hvordan du gør det, kan du læse meget mere om i artik­len herunder.