Vand og forbrug

I Danmark er vandet meget frisk og rent, men vand er en knap ressource. Derfor er det både økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt, at reducere unødvendigt vandforbrug

 Hver dansker bruger i gennemsnit 128 liter vand om dagen, det svarer til ca. 48 m3 om året. Det kan umiddelbart lyde af meget, og det er da også kun en lille del, vi drikker og bruger til madlavning. Størstedelen af vores daglige vandforbrug går til bad, personlig hygiejne og toiletskyl.
Figuren viser, hvordan vandforbruget typisk fordeler sig i en dansk husstand.

Vandspild kan ske både fra dine installationer og fra skjulte og synlige rørskader.

Kontroller din installation

Hvis du er i tvivl om du har vandspild, kan du kontrollere det på denne simple måde:

  1. Luk for alle haner m.m.
  2. Sørg for at ingen maskiner bruger vand (vaskemaskine, opvaskemaskine m.m.)
  3. Kontroller at din vandmåler ikke tæller

Hvis din vandmåler IKKE tæller, har du umiddelbart ikke noget vandspild.

Hvis din vandmåler tæller, når alt er slukket, har du højst sandsynligt en utæthed eller en lækage i din installation eller rør. Du bør kontakte dit forsikringsselskab, for at finde ud af, hvordan situationen skal håndteres.

Vil du være med til at passe på grundvandet og dermed vores fælles ressource af drikkevand, så giver vi dig en række gode råd her.

For at værne om vores unikke drikkevandsressourcer er det nemlig nødvendigt at beskytte grundvandet mod den menneskeskabte forurening, så der er rent drikkevand til de kommende generationer.

Undgå sprøjtemidler i din have og på dine fliser

Haveejeres brug af sprøjtemidler udgør en stigende trussel mod grundvandet. Derfor råder vi til at undgå at bruge sprøjtemidler (pesticider) i din have og på dine fliser.

Undgå af spilde olie og kemikalier på jorden

Selv små mængder af kemikalier siver ned i undergrunden, og er med til at udgøre en trussel for drikkevandet.

Derfor anbefaler vi, at
•du aldrig hælder dem ud på din grund eller i dit afløb
•du samler dine kemikaler og afleverer dem som farligt affald

Vi har i Danmark noget af verdens bedste grundvand.
Vores børn og børnebørn fortjener det samme rene og klare drikkevand, som vi har haft. Vi opfordrer til, at bruge knofedt i stedet for sprøjtemidler.
Der er andet, som forurener grundvandet, end sprøjtemidler. Men sprøjtemidler i haven er et område, hvor du selv kan være med til at gøre en forskel. Og som du kan læse nedenfor, drikker du jo resterne af den gift, du hælder ud i din have – om nogle år.

Fakta om sprøjtemidler
Sprøjtemidler eller bekæmpelsesmidler er både biocider og pesticider. Bekæmpelsesmidler er designet til at bekæmpe uønskede, levende organismer, men nogle af midlerne har problematiske effekter på menneskers sundhed og miljøet.

Biocider bruges som træbeskyttelsesmidler, rottegift, bundmaling til skibe og algemidler.
Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt, insekter og svampe med i landbrug, gartnerier, langs veje og jernbaner og i private haver.

Sprøjtemidler, der blot skulle tage livet af ukrudt, bliver skyllet ned gennem jorden via sprækker og revner. Med tiden risikerer de at ende i grundvandet, som vi anvender til drikkevand.
Det øverste jordlag har en naturlig evne til at nedbryde de sprøjtemidler, der i dag anvendes. Nedbrydning foregår bedst i muldlaget, hvor der er masser af mikroorganismer og ilt til stede. Nogle sprøjtemidler når at blive helt nedbrudt, andre kun delvist. Herved dannes der såkaldte nedbrydningsprodukter, som oftest er nye kemiske forbindelser. Disse stoffer kan nogle gange være mere giftige end de oprindelige giftstoffer i sprøjtemidlerne. Anvender du sprøjtemidler på arealer, hvor det øverste muldlag er fjernet, f.eks. på fliser og vejarealer, kan der være en større risiko for, at sprøjtemidlet ikke når at blive tilstrækkelig nedbrudt.

Hvert år må vandforsyninger lukke boringer på grund af rester af sprøjtemidler, der tidligere er anvendt hos private. En del af vores vandboringer ligger i bynære områder, derfor er det vigtigt, at du som haveejer også minimerer dit forbrug af sprøjtemidler.

Sprøjtemidler i haven
Der bliver brugt en hel del sprøjtemidler i Danmarks ca. én million private haver – men faktisk kan du også bekæmpe ukrudt og skadedyr med naturens egne midler. Sprøjtemidler virker ikke altid specifikt mod skadedyr og ukrudt, og du kan risikere at skade andre dyr og planter, der gør nytte i haven.

Hvis du gerne vil skabe de bedste naturlige forhold, kan du lade dele af haven stå med f.eks. brændenælder, som giver flere nyttedyr.

 

Miljøministeriet står for den løbende overvågning af både kvaliteten og mængden af grundvand. I overvågningen indgår også data fra vandværkernes boringskontrol, som er en kontrol af råvandet fra boringerne.
Derudover skal de statslige miljøcentre inden udgangen af 2015 have afsluttet en landsdækkende grundvandskortlægning. Kortlægningen udgør det geologiske og hydrogeologiske grundlag for planlægning og indsats i områder, der har særlig betydning for vores drikkevand. Når kortlægningen af et område er afsluttet, skal kommunerne udarbejde indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet.

Forurening
Mange vandforsyningsboringer er gennem årene blevet lukket på grund af forurening med sprøjtemidler. Man taler sædvanligvis om, at forurening af grundvandet sker på tre måder; fladeforurening, punktforurening og linieforurening.
Der findes stadig en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er præget af sprøjtemidler, mens indholdet i det mere dybtliggende og ældre grundvand er væsentligt mindre. I 2009 blev der fundet sprøjtemidler i 23 % af de undersøgte aktive indvindingsboringer, mens grænseværdien for enkeltstoffer var overskredet i 4,3 %. Se resultaterne af grundvandsovervågningen fra 1989-2009 her.

Vandværkerne kontrollerer jævnligt vandkvaliteten for at sikre at drikkevandet er i orden. Hvis grænseværdierne ikke overholdes, lukkes boringen.